Sterilisation

I dag vil jeg tale om Sterilisation. Dette emne er yderst relevant i dag, da det har en betydelig indflydelse på folks liv. I årevis har Sterilisation været genstand for debat og analyser, hvilket har skabt delte meninger blandt eksperter og samfundet generelt. Det er af denne grund, at jeg anser det for vigtigt at dykke dybere ned i dette emne for bedre at forstå dets betydning og dets mulige konsekvenser på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og beviser relateret til Sterilisation for at give et omfattende overblik over dets omfang og betydning.

For sterilisation i betydningen at gøre fri for mikroorganismer, se Steril
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Sterilisation er et operativt indgreb, der har til formål at gøre et frugtbart individ ufrugtbart. Operationens forløb afhænger naturligvis af individets anatomi og er således næsten altid et større indgreb for kvinder, mens det for mænd kan ordnes ambulant.

Sterilisation af mænd

Princippet i mandlig sterilisation, hvor sædstrengene overskæres

Indgrebet foregår som regel med lokalbedøvelse og udføres ved at kirurgen laver et lille snit på hver side af pungen hvorigennem sædstregene (lat: vasa deferentia) fritlægges. Evt kan der i stedet anlægges et enkelt snit midtfor på pungens forside. Der fjernes ca 0,5 cm fra hver sædstreng og enderne underbindes og lægges tilbage i pungen. Snittet lukkes med sutur (sting) og såret læges i reglen i løbet af en uges tid. Sterilitet kan dog først forventes komplet i løbet af 3 måneder da der kan være oplagret nogle sædceller i sædblærerne der befinder sig i bughulen. Størstedelen af ejakulatet dannes af prostatakirtlen, så mandlig sterilisation indebærer ikke at manden ikke kan ejakulere efter vellykket sterilisation. Indgrebet bør kontrolleres for effektivitet ved en sædprøve ca. 3 måneder efter indgrebet. Indgrebet er sædvanligvis permanent og irreversibelt. Bivirkinger ved indgrebet er oftest få og begrænser sig til ømhed i en periode på op til et par uger efter indgrebet og i sjældne tilfælde infektion i operationssåret.

Bivirkninger

Smertesyndrom efter sterilisation (P.V.P.S.) er en kronisk og til tider invaliderende tilstand, som kan udvikle sig øjeblikkeligt eller mange år efter sterilisation.[1] En undersøgelse viste estimerede forekomst i hver 10. eller hver 30. sterilisation.[2] Smerten kan være konstant i testiklerne eller bitestikel/sædleder, eller det kan være smerte, som kun viser viser sig ved specielle lejligheder som ved samleje, ejakulation eller fysisk anstrengelser.[3]


Sterilisation af kvinder

I Danmark udføres sterilisation på kvinder ved en kikkertoperation i fuld narkose, hvor æggelederen lukkes, således at æg fra æggestokken ikke kan passere ned til livmoderen.[4]


Noter

  1. ^ Nangia, Ajay K.; Myles, Jonathan L.; Thomas Aj, Anthony J. (2000). "VASECTOMY REVERSAL FOR THE POST-VASECTOMY PAIN SYNDROME: : A CLINICAL AND HISTOLOGICAL EVALUATION". The Journal of Urology. 164 (6): 1939-1942. doi:10.1016/S0022-5347(05)66923-6. PMID 11061886.
  2. ^ Potts, Jeannette M. (2008). "Genitourinary Pain And Inflammation". Current Clinical Urology: 201-209. doi:10.1007/978-1-60327-126-4_13. ISBN 978-1-58829-816-4. {{cite journal}}: |chapter= ignoreret (hjælp)
  3. ^ Christiansen C, Sandlow J (2003). "Testicular Pain Following Vasectomy: A Review of Post vasectomy Pain Syndrome". Journal of Andrology. 24 (3): 293-8. PMID 12721203. Arkiveret fra originalen 6. juli 2008. Hentet 9. marts 2017.
  4. ^ Sterilisation beskrevet på sundhed.dk
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.