I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Statsrådet (Finland) og dets indvirkning på det moderne samfund. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har dette emne fanget opmærksomhed og intriger hos både akademikere, eksperter og entusiaster. Igennem disse sider vil vi undersøge de mange facetter af Statsrådet (Finland), fra dets historiske implikationer til dets fremtidige implikationer, såvel som dets indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger om Statsrådet (Finland), hvilket giver et omfattende og udtømmende syn på dette fascinerende fænomen.
Finland |
![]() Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Statsrådet (finsk: valtioneuvosto svensk: statsrådet) er Republikken Finlands regering og højeste udøvende organ. Statsrådet ledes af statsministeren, som vælges af parlamentet og udnævnes af præsidenten. Øvrige medlemmer udnævnes af præsidenten efter indstilling fra statsministeren.[1] Statsrådet gennemfører beslutninger truffet af parlamentet og præsidenten, samt udsteder nærmere regler i sager, der ved lov er overladt til regeringen.
Siden 20. juni 2023 udgøres statsrådet af statsminister Petteri Orpos regering.
Udtrykket ”statsrådet” er blevet benyttet i Finland siden regeringen Ingman I i slutningen af 1918. Forud for dette tidspunkt benævntes regeringer som ”senatet” (finsk: Senaatti).
Statsministeren er formand for statsrådet og bistås af det ministerium, der kaldes Statsrådets Kancelli (finsk: Valtioneuvoston kanslia svensk: Statsrådets kansli) og som er ansvarlig for gennemførelsen af regeringsprogrammet. Derudover bistår kancelliet statsministeren med ledelsen af regeringen samt koordineringen af EU-politikken.
Det nødvendige antal ministre udgør resten af statsrådet.[2] Statsrådet er i almindelige sager beslutningsdygtig med 5 medlemmer. [3]
Der er i øjeblikket 12 ministerier i Finland [4], men 18 ministre. Hvis der er flere ministre i et ministerium, anses de som ligestillede. Inden for deres respektive fagområde er ministrene ansvarlige for forberedelse af lovgivning og forberedelse af sager, der skal afgøres af regeringen.
Der er lovfæstet 4 forskellige ministerudvalg[5]: Udenrigs- og sikkerhedsudvalget (der kan holde møder med præsidenten), EU-udvalget, finansudvalget og et udvalg for finanspolitikken.
Desuden er der tilknyttet en Justitskansler til statsrådet, der deltager i rådets møder og som sammen med sit kontor fungerer som juridisk rådgiver for regeringen.[6]
Nedenfor er angivet den nuværende regerings[7] fordeling på ministerier:[8]
Statsrådets kancelli:
Udenrigsministeriet:
Justitsministeriet:
Indenrigsministeriet:
Forsvarsministeriet:
Finansministeriet:
Undervisnings- og Kulturministeriet:
Land- og skovbrugsministeriet:
Kommunikationsministeriet:
Arbejds- og Erhvervsministeriet:
Social- og Sundhedsministeriet:
Miljøministeriet: