Denne artikel vil behandle Spontan genese, et aktuelt emne, der har vakt interesse i forskellige sektorer af samfundet. Spontan genese har fået relevans i nyere tid og har skabt en debat omkring dens implikationer og konsekvenser. Gennem en udtømmende analyse vil vi søge at tilbyde et komplet og objektivt syn på Spontan genese, for at give læserne en dybere forståelse af dette emne. Derudover vil forskellige perspektiver og tilgange blive undersøgt, der vil gøre det muligt at gribe Spontan genese an fra forskellige vinkler, og dermed berige viden og debatten omkring dette emne.
Spontan genese (eller spontan generation) er en forældet teori om at liv til stadighed opstår ud af døde ting eller ud af væsensforskellige levende organismer. Eksempelvis forestillingen om at mus kan opstå af gamle klude, at insekter kan opstå af fordærvede fødevarer, at parasitter kan opstå fra deres værtsdyr alene, eller at gæs kan vokse frem fra træer.[1]
Teorien var veludviklet allerede hos Aristoteles og blev først endeligt modbevist omkring 1860 gennem arbejde af især Louis Pasteur.
Dette skal ikke forveksles med den moderne teori, abiogenese, om at livet på Jorden oprindelig er opstået fra uorganisk materiale. En sådan proces regnes for sandsynlig af de fleste i dag selvom de nærmere detaljer ikke er forstået.