Sparkær
I denne artikel vil vi udforske i detaljer Sparkær, et emne, der har vakt interesse hos forskellige mennesker i forskellige dele af verden. Sparkær er ikke kun et relevant emne i dag, men det har også en historie, der går årtier tilbage. Efterhånden som vi kommer videre gennem denne artikel, vil vi forstå, hvordan Sparkær har udviklet sig over tid, og hvad dets indflydelse er på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der findes om Sparkær, hvilket giver os mulighed for at få en bredere og mere komplet vision af dette emne. Uden tvivl er Sparkær et fascinerende emne, der fortjener at blive udforsket i dybden, og derfor vil vi i de næste par linjer dykke ned i dens verden for at opdage alle dens aspekter.
| Sparkær | |
|---|---|
.JPG) Sparkær Kirke | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Viborg Kommune |
| Sogn | Nørre Borris Sogn |
| Postnr. | 8800 Viborg |
| Demografi | |
| Sparkær by | 616[1] (2024) |
| Kommunen | 97.472[1] (2024) |
| - Areal | 1474,05 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.sparkaer.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Sparkær Sparkærs beliggenhed 56°28′43″N 9°13′45″Ø / 56.47861°N 9.22917°Ø | |
Sparkær (tidligere Sparkjær) er en lille by i Midtjylland med 616 indbyggere (2024)[1], beliggende i Nørre Borris Sogn, godt 15 kilometer vest for regionshovedbyen Viborg. Byen ligger i Viborg Kommune og hører til Region Midtjylland.
Sparkær er tidligere stationsby ved Langå-Struer-banen. Stationen genåbnede 11. december 2022 og betjenes af Arrivas tog på strækningen Aarhus-Struer.[2] I byen ligger plejehjemmet Nordstjernen.
Indtil 1970 var Sparkær hovedby i Tårup-Kvols-Nørre Borris Kommune i Fjends Herred. I 1970 blev kommunen delt. Tårup og Kvols kom til Gl. Viborg Kommune, mens Nørre Borris (med Sparkær) kom til Fjends Kommune.
Historie
Sparkjær landsby bestod i 1682 af 4 gårde og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 268,0 tønder land skyldsat til 24,42 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[4]
Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Sparkjær med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Mølle, Bageri, Tørvefabrik".[5]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Soelberg, Lise; Poulsen, Allan Bo (11. december 2022). "I 43 år har de set toget suse forbi, men fra i dag standser det: 'Det har vi dæleme set frem til'". DR. Hentet 11. december 2022.
- ^ Pedersen, s. 261
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 655
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om geografi i Viborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |