Sortklire

I dagens verden er Sortklire blevet et emne af almen interesse. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Sortklire fået stigende relevans på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er på det akademiske, arbejdsmæssige, sociale eller kulturelle område, er Sortklire blevet et emne for konstant samtale og debat. Vigtigheden af ​​Sortklire har ført til adskillige undersøgelser og forskning, der er blevet udført på det, med det formål bedre at forstå dets virkning og finde måder at løse det effektivt på. I denne artikel vil vi udforske betydningen og betydningen af ​​Sortklire i den aktuelle kontekst, såvel som dens indflydelse på vores daglige liv.

Sortklire
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes (Mågevadefugle)
FamilieScolopacidae (Sneppefugle)
SlægtTringa
Arterythropus
Videnskabeligt artsnavn
Tringa erythropus
(Pallas) 1764
Hjælp til læsning af taksobokse

Sortklire (Tringa erythropus) er en almindelig trækgæst i Danmark fra Fennoskandinavien om efteråret, sjældnere om foråret. Den overvintrer i Sahel-zonen syd for Sahara og i mindre grad langs Vesteuropas og Middelhavets kyster. Det videnskabelige navn erythropus betyder 'med røde ben' (af græsk eruthros 'rød' og pous 'fod').

I forhold til rødben er sortkliren lidt større og har tydeligt længere næb. Den kan desuden kendes på sin stemme, der er et klart kly-vit. De første fugle nordfra ses allerede i juni. Det er som hos mange andre vadefugle hunnerne, der forlader ynglepladserne først [1].

Noter

  1. ^ Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, side 355. Gyldendal, 2002. ISBN 8700484466.

Kilder

Eksterne henvisninger


Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.