I denne artikel skal vi tage fat på Sophie Brahe, et emne der har fået relevans i de senere år. Siden dets fremkomst har Sophie Brahe fanget opmærksomheden fra forskellige målgrupper og skabt debat og refleksion omkring dens implikationer. Gennem årene har Sophie Brahe været genstand for forskning og analyse af eksperter på området, som har bidraget til at udvide vores forståelse af dette fænomen. Ved denne lejlighed vil vi dykke ned i analysen af Sophie Brahe fra forskellige perspektiver og udforske dens historiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske dimensioner. Ligeledes er vi interesserede i at undersøge, hvilken indflydelse Sophie Brahe har haft på det nutidige samfund, og hvordan det har formet vores måder at tænke og handle på. Med dette søger vi at tilbyde en omfattende vision af Sophie Brahe, der inviterer til refleksion og dialog om dette emne, der er så relevant i dag.
Sophie Brahe | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Urania ![]() |
Født | 24. august 1559 ![]() Knutstorp borg, Sverige ![]() |
Død | 1643 ![]() Helsingør, Danmark ![]() |
Far | Otte Thygesen Brahe ![]() |
Mor | Beate Clausdatter Bille ![]() |
Søskende | Knud Brahe, Jørgen Ottesen Brahe, Steen Brahe til Knudstrup, Axel Ottesen Brahe, Tycho Brahe ![]() |
Ægtefæller | Erik Lange (1602-1613), Otte Andersen Thott (1579-1588) ![]() |
Barn | Tage Ottesen Thott til Eriksholm ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Astronom, historiker, godsejer, slægtsforsker ![]() |
Påvirket af | Tycho Brahe ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sophie Brahe (født 1556 eller 1559, død 1643) af Brahe-slægten var en dansk astronom og lillesøster til Tycho Brahe. Allerede som fjortenårig gjorde hun astronomiske observationer. Hun havde også interesser indenfor havekunst, slægtsforskning, kemi og astrologi.
Hendes have på Trolleholm (Eriksholm) var berømt. Broderen var stolt af hendes viden, men frarådede hende at studere astrologi, som hun derefter lærte sig selv. Hun kunne ikke latin, men fik værker oversat.
Hun havde først indgået et traditionelt kærlighedsløst tvangsægteskab, og efter sin mands død slog hun sig sammen med alkymisten Erik Lange. De traf hinanden på broderens Uranienborg, hvor hun blev en vigtig del af miljøet af forskere. Her fik hun sit dæknavn Urania: astronomiens muse. Tycho Brahe planlagde at trykke hendes teorier sine "Astronomisme Breve". Hun var en af meget få kvinder, der forskede i astronomi omkring år 1600.
Fra 1590 levede hun sammen med Erik Lange. To år senere flygtede han fra sin gæld og forsøgte at finde beskæftigelse eller mæcen. I 1599 rejste hun til Tyskland for at finde Erik Lange. Først i 1602 lykkedes det dem at blive gift, men levede i armod. Brahe-slægten ville ikke længere vide af hende. Erik Lange døde 1613 i Prag, hvorefter Sophie Brahe vendte tilbage til Danmark og slog sig ned i Helsingør. Her er en gade opkaldt efter hendes nu forsvundne gård (Sophie Brahes Gade, der ligger ud til Havnegade tæt ved Kronborg). Hun blev her til sin død i 1643, og gav sig til at kortlægge slægtens historie. Dette værk er bevaret, i modsætning til alt andet, hun skrev.
Digtet Urania Titani fra 1594 forestiller at være brev fra Sophie til hendes kæreste Erik Lange. Man har tidligere regnet med at Sophie havde skrevet det, men nu tilskrives det Tycho Brahe.
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |