I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Sonet, undersøge dens indflydelse i forskellige sammenhænge, og hvordan den har udviklet sig over tid. Fra sin oprindelse til i dag har Sonet været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers. I løbet af de næste par sider vil vi dykke ned i de mest relevante aspekter relateret til Sonet, og analysere dets karakteristika, påvirkninger og konsekvenser for samfundet. Gennem denne forskning håber vi at kaste lys over dette relevante emne og tilbyde en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dets betydning i nutidens verden.
En sonet er et lyrisk og rimet digt på i alt 14 linjer. Derudover følger sonetten også en indre logisk opbygning, som også understreges af sonettens rimskema.
Den er ofte inddelt i to kvartetter (strofer på fire vers) og to terzetter (strofer på tre vers) eller tre kvartetter og en kuplet (strofe på to vers). Sonetten blev første gang set i Italien omkring år 1230. Giacomo da Lentini, der var digter og notar ved Frederik d. 2.s hof på Sicilien, regnes for sonettens opfinder. På de germanske sprog er sonetten skrevet i versemålet jambiske pentametre. Desuden har sonetten et rimskema, hvor de to mest brugte er det italienske ABBA-ABBA-CDE-CDE og det engelske ABAB-CDCD-EFEF-GG. Andre former for rimskemaer kan dog forekomme, heriblandt er der dansk tradition for ABAB-CDCD-EFE-GFG, som blandt andet kan ses i Sommerfugledagel og Mørkebarnet. En samling af 15 sonetter med visse formkrav kan danne en sonetring/sonetkrans. Både Sommerfugledalen og Mørkebarnet er eksempler herpå.
Den italienske sonet er skrevet i ellevestavelsesvers (på italiensk endecasillabo) og har udelukkende kvindelige rim pga. det italienske sprogs rigdom på kvindelige rim. Det italienske rimskema har stort set hele tiden været opdelt i kvartetter og terzetter, (Dante har bl.a. eksperimenteret med sonetter på 20 vers).
Giacomo da Lentinis tidlige sonet “Io m'aggio posto in core a Dio servire ” er med krydsrim: ABAB ABAB CDC DCD.
Men i Francesco Petrarcas Il Canzionere slår Petrarca med sine 317 sonetter, klamrerim fast som standarden i kvartetterne ABBA ABBA CDE CDE
Rimordenen i terzetterne er næsten valgfri, og der kan også frit vælges mellem to eller tre rimsæt. CDC CDC, CDC DCD, CDE CDE, og CDE EDC m.fl.
Kronologisk står her digtere fra Italien, der har skrevet sonetter: Giacomo da Lentini, Guittone d'Arezzo, Guido Guinizzelli, Guido Cavalcanti, Dante Alighieri, Cino da Pistoia, Francesco Petrarca og Michelangelo Buonarroti.
Den engelske sonet er skrevet i jambiske pentametre, og det fremherskende rimskema bliver: abab cdcd efef gg.[2] Derved får den engelske sonet en anden indre struktur end den italienske.