Sognepræst
I denne artikel vil Sognepræst blive behandlet fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning, forekomst og relevans i dag. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Sognepræst blive analyseret, med fokus på dets udvikling over tid, dets indvirkning på samfundet og dets indflydelse på forskellige områder. Ligeledes vil der blive præsenteret relevante data, undersøgelser og refleksioner, der giver læseren mulighed for at få en omfattende og berigende vision om Sognepræst. Fra dens oprindelse til dens nuværende situation, gennem dens implikationer i den kulturelle, sociale, politiske eller økonomiske sfære, har denne artikel til formål at kaste lys over Sognepræst og skabe et rum for refleksion og debat omkring dette meget transcendentale emne.
Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster. Og netop derfor kom de nu alle til føre titlen af sognepræster. At en af sognepræsterne fører kirkebogen, er en oplysning som er sognet, men ikke fx. bedemanden, uvedkommende. Faste præster er ligestillede.
| Kirkelige embeder |
|---|
| Pave | Patriark |
| Kardinal |
| Ærkebiskop | Metropolit |
| Biskop | Superintendent | Koadjutor |
| Præst | Sognepræst | Kannik |
| Diakon |
| Kateket |
Før 1981 var en sognepræst i den danske folkekirke den øverste og dermed ansvarlige præst i et sogn. Hvis et sogn havde flere præster, blev de øvrige kaldt kapellaner eller andenpræster. Efter 1. maj 1981 har samtlige præster, som er ansat i Folkekirken fået titel af sognepræst.
Der er dog fortsat en forskel, idet den stilling, der før 1981 blev betegnet som sognepræst, nu har fået betegnelsen kirkebogsførende sognepræst og begravelsesmyndighed. Betegnelsen ses ofte forkortet som "Sognepræst (kbf)".
 | Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |