Sofia Eriksdatter af Danmark
I denne artikel skal vi behandle emnet Sofia Eriksdatter af Danmark, som har fået relevans i de senere år på grund af dets indvirkning på forskellige områder. Sofia Eriksdatter af Danmark har været genstand for debat og analyse af eksperter på området, som har fremhævet vigtigheden af at forstå og reflektere over dets implikationer. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver og forskning relateret til Sofia Eriksdatter af Danmark med det formål at give et omfattende og opdateret syn på dette emne. Ligeledes vil vi udforske dens indflydelse på samfundet, økonomien, politik og andre relevante aspekter for at forstå dens omfang og virkning i den aktuelle kontekst.
| Sofia Eriksdatter af Danmark | |
|---|---|
_seal_image_1905.jpg)
Stiliseret billede af Sofia på hendes segl. | |
| Personlig information | |
| Født | Sofie Eriksdatter af Danmark  1241 |
| Død | 1286 Danmark |
| Far | Erik Plovpenning |
| Mor | Jutta af Sachsen |
| Søskende | Ingeborg af Danmark, Jutta af Danmark, Agnes af Danmark |
| Ægtefælle | Valdemar Birgersson af Sverige (fra 1260) |
| Børn | Erik Valdemarsson d.ä., Rixa Folkunga, Ingeborg Valdemarsdatter af Sverige, Katarina Valdemarsdotter av Sverige, Marina, Margareta Valdemarsdotter av Sverige |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sofia Eriksdatter af Danmark (født 1241 - død 1286) var Sveriges dronning fra 1260 til 1275 gennem sit ægteskab med kong Valdemar Birgersson af Sverige. Hun var datter af kong Erik Plovpenning af Danmark og dermed dansk prinsesse og svigerdatter til Birger Jarl. Hendes fødenavn var Sofie, men hun er kendt under den svenske form Sofia.
Barndom
Prinsesse Sofies far Erik Plovpenning blev myrdet i 1250.
Dronning af Sverige
Hun blev trolovet med den svenske konge Valdemar Birgersson for at styrke forbindelsen mellem de to riger. Da hun fik meddelelsen om det arrangerede ægteskab, gik hun ind i sit kammer og bad til Maria: "Giv mig lykke med ham og ham med mig". De giftede sig 1260 i Jönköping (i Ödeshög eller efter Erikskrøniken Ymninge).
Dronning Sofia beskrives som en kvik, temperamentsfuld og magtlysten skønhed med en hvas tunge, og der findes mange af hendes skarpe replikker bevaret Hun kaldte ægtefællens brødre "Magnus Kittlarbøter", "kedelflikker", hvilket ansås som en fornærmelse, og "Erik ingen". Hun var kendt for sin interesse for skak. I 1269 besøgte hun sin fars grav og sine søstre Agnes og Jytta, der var i kloster i Danmark. I 1272 kom Jytta til Sverige og fik et barn med Valdemar året efter. Det gjorde, at kongen måtte gøre en pilgrimsfærd til Rom i 1274. "Ve mig. Den sorg overvinder jeg aldrig. Ve mig, at min søster nogensinde så Sveriges rige", skal hun have sagt. Da han afsattes efter slaget ved Hova i 1275 befandt de sig i Ramundeboda kloster i Närke; han sov, mens hun siges at have fået nyheden, mens hun spillede skak.
I 1277 vendte hun tilbage til Danmark; ægtefællen var begyndt at leve åbent med sine elskerinder og kritiseredes af biskopperne for at have forskudt hende. I 1283 skænkede eksdronningen sit laksefiskeri i Norrköping til Skt. Martins kloster i Skänninge og det er i hendes donationsbrev, at stednavnet Norrköping findes på skrift for første gang: Norkøponge.
Børn
- Ingeborg (1263 - 1292), gift med Gerhard II af Holsten
- Erik (1272 - 1330)
- Marina, gift med greve Rudolf von Diepholz
- Rikissa (død cirka 1292), gift med Przemyslaw II af Polen
- Katarina (- 1283)
- Margareta, nonne
Litteratur
- Åke Ohlmarks: Alla Sveriges drottningar
- Christer Öhman: Helgon, bönder och krigare. Berättelser ur den svenska historien; Värnamo 1994; ISBN 91-518-2667-4
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |