Snau
I dagens artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Snau. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, vil vi udforske alle de relevante aspekter relateret til dette emne. Fra dens indvirkning på samfundet til dens indvirkning på populærkulturen, vil vi behandle alle detaljer for at tilbyde en komplet og objektiv vision. Gennem en analytisk og deskriptiv tilgang vil vi dykke ned i betydningen af Snau i forskellige sammenhænge og fremhæve dets relevans i nutiden. Uden tvivl er Snau et fascinerende emne, der fortjener at blive udforsket i dybden, og det er netop det, vi foreslår at gøre i denne artikel. Tag med os på denne opdagelses- og inspirationsrejse om Snau.
Snau (også snav, snov) er en betegnelse på en ældre — nu udgået — type af mindre orlogsskibe, armerede med få og lette kanoner. Snau havde oprindeligt 2, senere også 3 master. Typen svarede i begyndelsen til »brig«, senere løb den over i letfregats- eller korvettypen. Jævnligt finder man således i arkiverne fra 18. århundrede det samme skib betegnet snart som snau og snart som fregat.
Det første fartøj, Peder Wessel - Tordenskjold - har kommandoen over er snauen “Ormen”. Det er i august 1711. (Politikens Danmarks historie 1964, bind 8, side 468.)
En snaumast er et spir, anbragt på agterkant af store skibes stor- og fokkemast, hvortil masteliget af henholdsvis store- og forregaffelsejl fastgøres.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |