I denne artikel vil vi udforske virkningen af Slaget ved Austerlitz på nutidens samfund. Slaget ved Austerlitz har været et emne af interesse i årevis, da dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin betydning inden for økonomi, politik, kultur og teknologi har Slaget ved Austerlitz sat et betydeligt præg på den moderne verden. Igennem denne analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Slaget ved Austerlitz, og hvordan det har formet vores miljø. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at belyse de forskellige aspekter og konsekvenser af Slaget ved Austerlitz i dagens samfund.
Slaget ved Austerlitz | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den tredje koalition | |||||||
Napoleon Bonaparte ved Austerlitz af François Gérard |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Frankrig | Russiske Kejserrige Østrig |
||||||
Ledere | |||||||
Napoleon Bonaparte | Alexander 1. af Rusland Frans 1. af Østrig |
||||||
Styrke | |||||||
65.000 mand | 73.000 mand | ||||||
Tab | |||||||
1.305 døde 6.940 sårede 573 tilfangetagne 1 banner tabt | 15.000 døde eller sårede 12.000 tilfangetagne 180 kanoner 50 bannere tabt |
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1. af Østrig efter nederlaget.
Slaget stod den 2. december 1805 ved byen Austerlitz (tjekkisk:Slavkov u Brna) i det nuværende Tjekkiet ikke langt fra Brno og endte med en enorm sejr til Napoleons styrker og et sammenbrud for den russisk-østrigske koalition, Den tredje koalition. Militærhistorikere anser slaget for at være en af Napoleons mest brillante sejre.
Europa havde været i opbrud siden Den franske Revolution. De europæiske stormagter var bange for de enorme kræfter, revolutionen i Frankrig havde udløst og den betydning, disse kræfter kunne få for hele Europa. I 1792 begyndte de første krige mod den franske republik og i 1797 lykkedes det republikken at besejre den første koalition. Allerede i 1798 etableredes en anden koalition, som blev besejret i 1801 af Napoleon i Slaget ved Marengo. De næste år var præget af forholdsvis ro på kontinentet, men under overfladen lurede spændingerne. De andre europæiske stormagter ville i længden ikke tolerere det franske hegemoni, som Napoleon havde skabt i store dele af Europa.
Årene mellem 1801 og 1805 var relativt rolige på kontinentet. Storbritannien og Frankrig var i krig, men i april 1805 underskrev Storbritannien og Rusland en aftale, og fra maj 1805 erklærede Rusland, Sverige og Østrig krig mod Frankrig.
Napoleon var kommet først til Austerlitz og kunne planlægge mødet med sin modstander. Napoleon ville lave en afledningsmanøvre og lokke østrigerne og russerne i en fælde. Han havde søgt at lade hæren fremstå svagere og dårligere, end den virkelig var, for at anspore modstanderen til et forhastet angreb.
Omkring kl. 8 om morgenen indledte koalitionsstyrkerne slaget. Kampene bølgede nu frem og tilbage, men til sidst sejrede Napoleons taktik og den franske hærs dygtighed og erfaring.
Nederlaget var komplet: To dage efter slaget underskrev Østrig en våbenhvile med Frankrig, der 22 dage senere blev til Freden ved Pressburg. Napoleon fik anerkendt fransk overhøjhed over store dele af det vestlige Tyskland og fik en enorm krigsskadeerstatning. Rusland trak sig ud af krigen og fik lov at vende hjem.
Franskmændenes tab må dog have været langt højere end de 1300 mand, der er beskrevet i historien, det er her tale om franske tal, men der var efter andre opgivelser mere end 6.000 faldne franskmænd