I dagens verden er Slaget om Koralhavet blevet stadig vigtigere. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Slaget om Koralhavet været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers. Dens indvirkning dækker flere aspekter, fra samfund, politik, økonomi, kultur, teknologi og meget mere. I denne artikel vil vi undersøge betydningen af Slaget om Koralhavet og dens indflydelse på forskellige områder. Gennem dyb og detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå den rolle Slaget om Koralhavet spiller i vores daglige liv og verden som helhed.
Slaget om Koralhavet | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
![]() En eksplosion på USS Lexington d. 8. maj 1942 set fra krydseren Minneapolis. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Allierede styrker, herunder: | ![]() |
||||||
Ledere | |||||||
![]() | ![]()
|
||||||
Styrke | |||||||
2 hangarskibe, 9 krydsere, | 2 hangarskibe, 1 let hangarskib, |
||||||
Tab | |||||||
1 hangarskib, 1 destroyer, | 1 hangarskib, 1 let hangarskib, |
Slaget om Koralhavet 4. – 8. maj 1942 mellem USA/Australien og Japan var et af vendepunkterne i Stillehavskrigen under anden verdenskrig. Koralhavet ligger mellem Australien, Ny Guinea, og Salomonøerne.
Det var det første slag hvor hangarskibe kom i kamp med hinanden, og det første søslag hvor de involverede parter ikke affyrede skud direkte mod hinanden. Slaget endte uden nogen klar vinder, men erfaringerne fra slaget lagde grunden til Slaget om Midway en måned senere.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |