Skotterup

I denne artikel skal vi udforske og analysere Skotterup fra forskellige perspektiver og tilgange. Skotterup er et emne, der har vakt mange menneskers interesse gennem årene, og i denne artikel skal vi dykke ned i dets betydning og relevans i nutidens samfund. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indflydelse på forskellige områder af dagligdagen, har Skotterup skabt debat og refleksion i forskellige sektorer. Gennem denne artikel håber vi at tilbyde et komplet og berigende indblik i Skotterup, hvilket giver vores læsere en dybere og mere meningsfuld forståelse af dette emne.

For alternative betydninger, se Skotterup (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skotterup)
Skotterup er nu sammenvokset med Snekkersten, men det historiske navn holdes vedlige.
Skotterup 1898 ligger som den sydlige del af "Snekkersten".
Skotterup kro i 1882.

Skotterup ligger i Nordsjælland, og er en del af Helsingørs byområde, men var oprindelig et enkelt hus[1], senere et selvstændigt fiskerleje. Byen er reelt bare en lille del af bydelen Snekkersten, og består af 100 meter huse langs Strandvejen, Skotterup Strand og Skotterup Kro. Den var i sine tidlige år et fiskerleje blandt mange langs Øresundskysten, hvor især sildefiskeriet var en vigtig indtægtskilde. For nogle år siden blev den såkaldte Kongevase i Skotterup restaureret.

Skotterup ligger ca. 200 meter fra Snekkersten Station med direkte forbindelse til København via Kystbanen. Byen ligger i Helsingør Kommune og tilhører Region Hovedstaden.

Historie

Skotterup kendes siden 1682, hvor det første gang omtales som et enkelt hus.[1] I 1771 omfattede bebyggelsen 9 familier, hvoraf 5 benævnes fiskere, 2 daglejere, 1 færgemand og 1 betler.[2] Fiskerlejet lå da som to rækker af huse henholdsvis på strandsiden og landsiden af Strandvejen. Folketællingen registrerede 1834 110 indbyggere, i 1878 11 familier med 37 indbyggere.[2]

I anden halvdel af 1800-tallet blev Øresundskysten både nord og syd for fiskerlejet udstykket til sommervillaer. Dog blev stejlepladsen ved Skotterup friholdt for bebyggelse.

Noter

  1. ^ a b Madsen, s. 17
  2. ^ a b Damgaard, s. 6

Litteratur

  • Kjeld Damgaard: "Mennesker & Huse langs Strandvejen i Skotterup - en fortælling om husene og beboerne langs Strandvejen gennem fiskerlejet Skotterup og landliggervillaerne syd herfor" (i: Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2005; Helsingør 2006; ISSN 0108-0393)
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
  • Lars Bjørn Madsen: En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681; Helsingør Kommunes Museer 1997; ISBN 87-89120-36-1

56°00′15.7″N 12°34′37.5″Ø / 56.004361°N 12.577083°Ø / 56.004361; 12.577083