Denne artikel vil behandle emnet Siseby, et spørgsmål af stor relevans og interesse i dag. Siseby har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Siseby blive undersøgt, fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer i den moderne verden. Udtalelser og holdninger fra specialister i sagen vil også blive analyseret, såvel som de mulige løsninger eller foranstaltninger, der skal træffes vedrørende dette spørgsmål. Uden tvivl er Siseby et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, så det er vigtigt at uddybe sin undersøgelse og forståelse for at opnå en mere komplet og afklarende vision.
Sisesby (dansk) eller Sieseby (tysk) er en landsby beliggende ved Sliens sydøstlige bred i landskabet Svans i Sydslesvig. Administrativt hører Siseby under Tumby Kommune i Rendsborg-Egernfjord kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Siseby er sogneby i Siseby Sogn. Sognet lå i Risby Herred (senere Svans godsdistrikt, Slesvig/Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].
Byen er første gang nævnt i 1267 i Dipl. Dan. som Siceby. Stednavnet henviser til personnavnet Sizo[2]. Siseby hørte historisk under Måslev gods. I 1887 kom stort set hele landsbyen sammen med det nordøst for Siseby beliggende Binebæk gods i hertugfamilien Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborgs eje. Siseby er i dag kendt for sine mange stråtækte bygninger. Siden 2000 er hele landsbyen fredet. Der er både et færgeleje for Sliens fjordfærger og et lille lystbådehavn. I omegnen ligger bebyggelserne Stubbe, Guggelsby, Tumby, Sensby, Bogsryde og Vindemark. På Sliens modsatte bred ligger Bognæs, Ketelsby og Lindånæs.
Den kendte Siseby-orgel i Haderslev Domkirke stod oprindelig i Siseby Kirke. Orglet blev bygget i 1820 og var et af de første Marcussen-orgler.
Siseby er nævnt i folkesagnet om heksen, som kunde vende vinden på Slien[3].