Signatur
I artiklen, som vi præsenterer nedenfor, vil vi tage en rundtur i Signatur, hvor vi udforsker dens betydning og relevans i forskellige sammenhænge. Fra sin rolle i historien til dens indflydelse på nutidens samfund har Signatur været et emne af interesse og debat gennem tiden. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge forskellige perspektiver og synspunkter på Signatur, med det mål at bedre forstå dens indvirkning og betydning. Uden tvivl er Signatur et emne, der inviterer os til at reflektere og stille spørgsmålstegn ved vores tidligere viden, så vi inviterer dig til at fortsætte med at læse for at opdage mere om dette interessante emne.
For alternative betydninger, se Signatur (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Signatur)
En signatur er en underskrift. Ved at sætte sit navn på et dokument erklærer underskriveren sig enig i indholdet.
Maleri
En maler vedkender sig sit kunstværk med sin signatur . I antikkens Grækenland signerede kunstneren sit værk, og vi kender navnene på kunstnere som Praxiteles. I Romerriget møder vi derimod en anonym kunst, for kunstnerne signerede ikke sine værker, og de allerfleste romerske kunstnere er i dag navnløse. [1]
Referencer
- ^ Aage Hauken: I skyggen av Vesuv (s. 145), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-23682-2
