Sighetu Marmației
I dagens verden har Sighetu Marmației fået stor betydning på forskellige områder af vores liv. Fra politik til teknologi, kultur og samfund er Sighetu Marmației blevet et emne for konstant samtale og debat. Meningerne om Sighetu Marmației varierer meget, hvilket viser den kompleksitet og betydning, den har i dag. Denne artikel vil forsøge at udforske forskellige aspekter af Sighetu Marmației og dykke ned i dens virkning og relevans i dagens samfund. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på hverdagen har Sighetu Marmației skabt stor interesse, og det er afgørende at forstå dets rækkevidde og indflydelse på nutiden.
| Sighetu Marmației Sighetu Marmației, Máramarossziget, Marmaroschsiget  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Rumænien | ||||
| Rumæniens distrikter | Maramureș | ||||
| Borgmester | Vasile Moldovan[1][2] | ||||
| Postnr. | 435500 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | MM | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 32.793 (2021) | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | sommertid UTC+2 UTC+3 | ||||
| Højde m.o.h. | 274 m | ||||
| Oversigtskort | |||||
 | |||||
  Sighetu Marmației Sighetu Marmațieis beliggenhed i Rumænien 47°55′51″N 23°53′41″Ø / 47.9309444°N 23.8946944°Ø | |||||
.svg)
Sighetu Marmației (rumænsk udtale: , også stavet Sighetul Marmației; tysk: Marmaroschsiget eller Siget; ungarsk: Máramarossziget, (
hør); ukrainsk: Сигіт; jiddisch: סיגעעט), indtil 1960 Sighet, er en den største by i distriktet Maramureș i det nordvestlige Rumænien.
Byen har 32.793 (2021) indbyggere.
Geografi
Sighetu Marmației ligger ved sammenløbet af floderne Iza og Tisza på grænsen til Ukraine, over for den ukrainske by Solotvyno.
Nærliggende samfund omfatter: Sarasău, Săpânța, Câmpulung la Tisa, Ocna Șugatag, Giulești, Vadu Izei, Rona de Jos og Bocicoiu Mare i Rumænien, Bila Cerkva og Solotvyno i Ukraine (Zakarpattia Oblast). Byen administrerer fem landsbyer: Iapa (Kabolapatak), Lazu Baciului (Bácsiláz), Șugău (Sugó), Valea Cufundoasă (Mélypatak) og Valea Hotarului (Határvölgy).
Historie
Området har været befolket siden Hallstatt-perioden, og det beboede område ligger i Tiszadalen, som er en vigtig rute, da den er den eneste adgang til den ellers bjergrige, tyndt befolkede region. Efter Erobringen af Ungarn i 895 blev området en del af Kongeriget Ungarn. Den første omtale af en bebyggelse stammer fra det 11. århundrede, og byen som sådan blev første gang nævnt i 1326. I 1352, var det en fri kongelig by[3] og hovedstaden i Maramureș comitatus, lige uden for Transsylvanien.
Som følge af Wienerdiktatet fra august 1940 under Anden Verdenskrig kom den under Ungarns administration under krigen.[4] Med Fredsaftalerne i Paris (1947) ved afslutningen af Anden Verdenskrig blev Wienerpræmierne annulleret, og Sighetu Marmației, der havde været administreret af Rumænien siden oktober 1944, blev formelt tilbageført til landet i 1947.
I 1948 iværksatte den nye Socialistiske Republik Rumænien nationaliserede byens fabrikker, tre forlag og banker.
Galleri
-
Elie Wiesel's hus i Sighet -
Kulturpalads -
Romersk katolsk kirke -
Reformeret kirke -
Tidligere administrationsbygning -
Sighet landsbymuseum
_-_IMG_02.jpg)
.JPG)
Kilder og henvisninger
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rezultatele alegerilor locale din 2020, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- ^ Ivanciuc, Teofil. "Primele atestări ale târgurilor de coroană maramureşene (De tidligste omtaler af de kongelige markedsbyer i Maramureş)". Revista Arhivei Maramureşene (engelsk). (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Øjeblikke fra byens historie på primaria-sighet.ro 31. maj 2014 via web.archive.org hentet 10.februar 2023
