Sigert Patursson

I dagens verden repræsenterer Sigert Patursson et emne med stigende interesse på alle områder af samfundet. Efterhånden som teknologien udvikler sig og globaliseringen bliver mere tydelig, er Sigert Patursson blevet et relevant emne, der påvirker mennesker i alle aldre, køn og nationaliteter. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på politik og kultur, har Sigert Patursson vist sig at være et mangefacetteret problem, der fortjener dybere opmærksomhed og analyse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver på Sigert Patursson og diskutere dets betydning i den moderne verden.

Sigert Patursson
Personlig information
Født15. oktober 1869 Rediger på Wikidata
Kirkjubøur, Færøerne Rediger på Wikidata
Død17. september 1931 (61 år) Rediger på Wikidata
NationalitetFærøerne Færøsk
SøskendeJóannes Patursson,
Gazet Patursson,
Helena Patursson,
Sverre Patursson Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseEventyrer, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sigert O. Patursson (født 15. oktober 1869 i Kirkjubøur, død 17. september 1931) var en færøsk eventyrer.

Han var søn af kongsbonden Poul Peder Pedersen (kaldet Páll Patursson) og Ellen Cathrine (født Djonesen). Hans søskende Helena, Jóannes, Sverri, Gazet og Petur blev alle fremtrædne skikkelser i det færøske samfund. Søskendeflokken fik som små hjemmeundervisning af Joen Hans Jakob Petersen, bror til Fríðrikur Petersen.

I 1889, tyve år gammel, drog Sigert Patursson til det vestlige Sibirien og Karahavet.[1] Rejsen varede i seks år, og da han vendte tilbage til Færøerne, skrev han Sibirien i vore dage. Værket udkom i 12 hæfter i perioden 1900–1901, og blev samlet i en bog med samme navn i 1901. Bogen omhandler foruden selve rejsen, også kulturhistoriske observationer. Blandt andet skildrede han et lokalt bondebryllup. En færøsk oversættelse ved Sigrið av Skarði blev udgivet i 1994. Patursson besøgte endvidere en række andre lande, heriblandt Mongoliet og Egypten, hvilket var særdeles usædvanlig for en færing på den tid.

Sigert Patursson skrev også flere skrifter til støtte for færøsk selvstyre. Han tog også til orde for at selvstændiggøre og variere Færøernes økonomi, og så for sig blandt andet skovplantning, tangeksport, kulminedrift, tekstilfabrikker, uldspinderier og vandkraft. Patursson blev meget latterliggjort i samtiden for disse tankerd, blandt andet under avisoverskrifter som "Er manden rigtig klog?", men høstede også ros.[2]

Referencer

  1. ^ "Vítt um verøld: Ferðaminni og ferðafrásagnir" (færøsk). Føroya Landsbókasavn. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2004. Hentet 8. august 2015.
  2. ^ Justinussen, Jens Christian Svabo (1997). "Fanget i fisken? En analyse af den politiske økonomi pa Færøerne i efterkrigstiden" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. juni 2015. Hentet 8. august 2015.

Litteratur

  • Patursson, Sigert: Sibirien i vore dage (1901). Færøsk oversættelse: Á ferð í Sibiriu (1994). Russisk oversættelse: От Фарер до Сибири (Dvs. "Fra Færøerne til Sibirien") (2019).
  • Sigurðardóttir, Turið: Sigert (1994), biografi.