Serval

I dagens verden er Serval blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning på det videnskabelige område, har Serval fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Serval, analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens udvikling over tid. Fra dens oprindelse til dens nuværende tilstand vil vi begive os ud på en spændende rejse for at forstå alt, hvad Serval har at tilbyde.

Serval
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCarnivora (Rovdyr)
FamilieFelidae (Katte)
SlægtLeptailurus
ArtL. serval
Videnskabeligt artsnavn
Leptailurus serval
Schreber 1776
Kort
Servalens udbredelse
Servalens udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Servalen (latin: Leptailurus serval) er et dyr i kattefamilien. Servalen bliver 60-100 cm lang med en hale på 24-45 cm og vejer 9-18 kg. Den lever i store dele af Afrika.

Servalen jager altid alene og bruger forskellige jagtteknikker til at fange små pattedyr, fugle, firben og insekter. Servalen har store ører så den kan høre svage lyde fra byttet; den slår ofte kløerne i byttet i et elegant spring. Servalen kan springe op til 3 m for at fange en fugl, der flyver forbi. Dens bagben er længere end forbenene; det giver den mere springkraft. Servalens unger forlader deres mor og klarer sig selv når de er 1 år gamle. Servalen kan også jage fisk ved lavvande hvor dens poter kan fange dem ligesom bjørnen.

Udbredelse

Servalen lever udelukkende på og omkring Afrikas store savanner syd for Sahara. Før i tiden fandtes dyret også længere nordpå i Tunesien og Marokko. Servalen lever hovedsageligt i områder med vand og sletter, men findes til tider i bjergområder og i udkanten af jungler.

Adfærd

Servalens pels camouflerer den i savannens høje græs

Ligesom de fleste kattedyr er servalen en enlig og nataktiv jæger, der udnytter en veludviklet evne til at snige sig lydløst ind på et bytte og overfalde det.

På en enkelt nat kan servaler bevæge sig så langt som 3-4 kilometer på jagt efter føde.

Begge køn afmærker territorier ved at sprøjte urin på større objekter såsom buske eller klippesten. Konfronteres to rivaler er adfæren ofte enormt aggressiv, kendetegnet ved nedlagte ører, hvæsen og blottede tænder.

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: