Serafimerordenen
I denne artikel vil vi udforske Serafimerordenen i detaljer, et emne der har fanget mange eksperters opmærksomhed i de seneste år. Serafimerordenen er et komplekst og fascinerende emne, der har skabt stor interesse i både det akademiske miljø og den brede offentlighed. I løbet af de næste par sider vil vi analysere de forskellige facetter af Serafimerordenen, fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund. Vi vil dykke ned i debatter, forskning og teorier relateret til Serafimerordenen, med det mål at give et omfattende og opdateret syn på dette konstant udviklende emne.
Serafimerordenen er den fornemste svenske orden, indstiftet 23. februar 1748 af Frederik 1. af Sverige. Den har kun en grad og uddeles af Sveriges konge. Ordenenskæden består af skiftevis elleve serafhoveder, der har givet ordenen dens navn, og elleve patriarkkors. Ordenstegnet består af et malteserkors med monogrammet IHS, (Jesus Hominum Salvator).
Indtil 1975 kunne både svenske og udenlandske borgere tildeles Serafimerordenen. Efter ordensreformen dette år kan ordenen kun tildeles udenlandske statsledere og deres ligestillede samt medlemmer af det svenske kongehus.
Til Serafimerordenen er knyttet stærke heraldiske traditioner. De, som tildeles ordenen, får deres våbenskjold malet af den kongelige våbenmaler. Når en ridder af Serafimerorden dør, hænges vedkommendes våbenskjold op i Riddarholmskyrkan i Stockholm. På begravelsesdagen ringes der uafbrudt fra samme kirke mellem klokken 12 og 13.
