Selsø

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Selsø på det moderne samfund, og hvordan det har formet vores liv på måder, vi aldrig kunne have forestillet os før. Siden dens ankomst har Selsø været genstand for debat og kontrovers, hvilket har skabt både spænding og bekymring i lige så høj grad. Gennem årene har Selsø vist sig at være en stærk kraft, der har transformeret den måde, vi interagerer, kommunikerer og forholder os til verden omkring os. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Selsø har påvirket forskellige aspekter af vores dagligdag, lige fra måden vi forbruger information til måden vi forholder os til andre på. Forbered dig på at tage på en fascinerende rejse for at opdage virkningen af ​​Selsø, og hvordan den vil fortsætte med at forme vores fremtid.

Selsø
Selsø, set fra gårdsiden
Først nævnt/oprettet1288
Opførelse påbegyndt1576
RegionRegion Hovedstaden
Kommune efter 2007Frederikssund Kommune
HerredHorns Herred
SognSelsø Sogn
ArealHovedbygning: 3,3 ha
Gods: 974 ha[1]
Areal år2011
Første kendte ejerJens Grand
Første kendte ejer (år)1288
Nuværende ejerHovedbygning: Den Plessenske Selsø Fond
Gods: Johann-Philip Johansen baron von Malsen-Plessen
Nuværende ejer (år)2004
AdresseSelsøvej 30A
4050 Skibby
WebstedSelsø Slot
Oversigtskort
Selsø ligger i Region Hovedstaden
Selsø
Selsø
Selsøs beliggenhed

55°44′28″N 12°00′37″Ø / 55.7411°N 12.0104°Ø / 55.7411; 12.0104

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selsø er en herregård ved søen af samme navn på den sjællandske halvø Hornsherred ved Roskilde Fjord.

Gården nævnes første gang i 1288, da biskop Ingvar af Roskilde ved et brev af 27. juli skænker domprovst Jens Grand sine gårde i Selsø. Gården ligger i Selsø Sogn, Horns Herred, Frederikssund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1576 og ombygget i 1728-1734. Selsø / Lindholm godser er på 983,8 hektar. Hovedbygningen har siden 1995 været udskilt fra godset og drives i dag som museum af en fond.

Stamhuset Selsø

Stamhuset Selsø blev oprettet i 1753 af Christian Ludvig Scheel-Plessen. Stamhuset bestod af hovedgården Selsø med Eskilsø samt fideikommisgodserne Lindholm og Bognæs. Jordtilliggendet udgjorde 1.601 tdr. land og skovarealet 1.179 tdr. land. Selsø blev nedlagt som stamhus i 1921 som følge af lensafløsningen.[kilde mangler]

Museum

Uddybende Uddybende artikel: Herregårdsmuseet Selsø Slot

Hovedbygningen med porttårn, omgivelser og voldgrav blev solgt fra i 1995 til Den Plessenske Selsø Fond, der driver herregården som museum, Herregårdsmuseet Selsø Slot.

Museet åbnede i 1973 som følge af en imponerende indsats fra journalisten og forfatteren Bernhard Linder, der fik lov at forpagte hovedbygningen mod at påbegynde en restaurering af huset.

Grundlaget for museumsdriften bunder i, at huset havde stået tomt fra 1829, hvor det sidste herskab, Agathe von Plessen (født von Qualen), døde. Med næsten halvandet hundrede år i mølpose, undgik Selsø de ellers så udbredte moderniseringer og ombygninger, der var på mode i 1800-tallet, og som har ændret mange herregårde markant. Derfor fremstår Selsø i dag med originale franske papirtapeter fra 1780-1820, med et fungerende køkken med åbent ildsted og mekanisk roterende stegespid og riddersalen fra 1734 er et af Danmarks bedst bevarede barokrum. Den prægtigt marmorerede riddersal har malerier af Hendrik Krock og to franske barokspejle monteret i Paris 1731.

Filmlokation

Selsø blev brugt som filmlokation til filmen Grev Axel fra 2001 som det fiktive god Læsnæsholm.[2] I 2011 blev det brugt i filmen Talenttyven.[3]

Nogle scener i TV 2's julekalender Pyrus i Alletiders Eventyr fra 2000 er optaget på Selsø.[3]

Ejere af Selsø slot

Referencer

  1. ^ Dansk Center for Herregårdsforskning: Selsø, hentet 27. juni 2016
  2. ^ Ritzau (22. maj 2000). "Henning Moritzen brækkede benet". Berlingske. Hentet 23. april 2016.
  3. ^ a b Selsø Slot. Danskefilm.dk. Hentet 2/9-2020
  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

Eksterne henvisninger