Scipione de' Ricci
Denne artikel vil behandle emnet Scipione de' Ricci, som har skabt adskillige debatter og har vakt interesse hos forskellige sektorer i samfundet. Scipione de' Ricci er et emne af aktuel relevans, der har været genstand for undersøgelse og forskning i forskellige sammenhænge og discipliner. Gennem tiden har Scipione de' Ricci gennemgået forskellige transformationer og har fået forskellige betydninger, hvilket gør det til et emne med stor kompleksitet og bredde. Derfor er det væsentligt at analysere i dybden de forskellige aspekter og dimensioner, som Scipione de' Ricci omfatter, for at forstå dets omfang og virkning på forskellige områder. Ved at udforske dets oprindelse, udvikling og konsekvenser er det hensigten at tilbyde en omfattende og objektiv vision af Scipione de' Ricci med det formål at bidrage til forståelsen og refleksionen over dette emne.
| Scipione de' Ricci | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. januar 1740, 9. januar 1741  Firenze, Italien |
| Død | 27. januar 1810, 27. december 1810 Greve in Chianti, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Accademia della Crusca |
| Beskæftigelse | Katolsk præst (1766-1780), katolsk biskop (fra 1780) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Scipione de' Ricci (9. januar 1741 i Firenze – 27. januar 1810 i Rignano) var en romersk-katolsk biskop og reformator.
Han blev 1780 Biskop i Pistoja og Prato i Storhertugdømmet Toscana og søgte i denne Stilling med Storhertug Leopolds Hjælp at reformere Præsteskabet og de kirkelige Forhold, som stod meget lavt. Opr. var hans Reform nærmest sædelig, senere blev den ogsaa dogmatisk. Storhertugen ønskede n. Reformer, men af de toskanske Biskopper var kun 3 villige til at drøfte dem, deriblandt R., som 1786 samlede sine Præster til en stor Synode i Pistoja. Synoden vedtog Reformer paa Rodsvæsenets, Munkevæsenets og Gudstjenestens Omraade og hævdede stærkt Skriftens Bet., men Bestemmelserne fandt ikke Bifald andre Steder, navnlig ikke i Rom, og Folket blev ophidset mod R., saaledes at Storhertugens Soldater maatte skride ind.
1794 fordømte Paven ved Bullen auctorem fidei endog 85 Sætninger af Pistoja-Synodens Beslutninger. Allerede 1791 havde R. søgt om sin Afsked og — trods Leopolds Ønske — faaet den, og han levede Resten af sit Liv som Privatmand, ivrig sysselsat med at skrive. 1799 var der paa ny Pøbeluroligheder, og R. blev kastet i Fængsel for en kort Stund af Folkemængden. 1805 nødte Paven ham, til at undertegne Fordømmelsesbullen af 1794. R. skildres som en sædelig og from Mand med en varm Begejstring for sin Kirkes Sag, men hans Reformforsøg blev uden Resultat.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |