Schwaben (stammehertugdømme)
I dagens verden er Schwaben (stammehertugdømme) stadig et emne af interesse for mange mennesker. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Schwaben (stammehertugdømme) blevet et relevant emne i det moderne samfund. Uanset om Schwaben (stammehertugdømme) er en person, en historisk begivenhed eller et aktuelt fænomen, kan hans indflydelse på vores liv ikke undervurderes. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Schwaben (stammehertugdømme) i dybden, analysere dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse på forskellige områder. Fra sin oprindelse til sin nuværende tilstand har Schwaben (stammehertugdømme) sat et uudsletteligt præg på samfundet, og det er vigtigt at forstå dets rækkevidde for bedre at forstå verden omkring os.
For alternative betydninger, se Schwaben (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Schwaben)
Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.
Hertugdømmets område
Hertugdømmet bestod af regeringsdistriktet Schwaben i det nuværende Bayern, Baden-Württemberg, Alsace i Frankrig, Vorarlberg i Østrig, Liechtenstein samt det meste af Schweiz.
Hertugdømmets historie
Det vestgermanske folk Alemanner boede ved Romerrigets grænse. Indtil Alemannien blev indlemmet i Frankerriget bestod området af flere mindre kongeriger.
Fra 539 til 744 indsatte de frankiske konger af Merovinger-slægten hertuger i Alemannien.
Fra 843 kom området efterhånden under Østfranken.
Hertugdømmets storhedstid var fra 909 til 1268. I denne periode havde Schwaben hertuger fra en del forskellige fyrstehuse. Frederik Barbarossa, Konrad 3. af Franken og enkelte andre hertuger opnåede at blive konger eller kejsere i det Tysk-romerske rige.
Alemannisk sprog
De alemanniske dialekter tilhører den højtyske gren af det tyske sprog.