I dagens verden er Schelto van Heemstra et relevant emne, som har fået stor betydning på forskellige områder. Fra politik til videnskab har Schelto van Heemstra fanget opmærksomheden hos både eksperter og almindelige mennesker. Gennem historien har Schelto van Heemstra været genstand for dybdegående debatter, forskning og analyser, der har belyst dets betydning og relevans i samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Schelto van Heemstra, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette emne, der bekymrer os så meget.
Schelto van Heemstra | |
---|---|
![]() | |
Personlige detaljer | |
Født | 14. november 1807 Groningen, Holland |
Død | 20. december 1864 (57 år) De Bilt, Holland |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Mor | Johanna Balthazarina van Idsinga[1] |
Far | Willem Hendrik van Heemstra |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Schelto van Heemstra, Baron Heemstra (født 14. november 1807 i Groningen, død 20. december 1864 i Martensdyk (hollandsk: Maartensdijk)) var en nederlandsk politiker. Han var premierminister fra 1861 til 1862.
Van Heemstra blev født i Groningen, søn af politikeren Willem Hendrik van Heemstra og Johanna Balthazarina van Idsinga. Van Heemstra gik på gymnasiet i Franeker og studerede jura i Groningen. Efter en kort periode som advokat i Leeuwarden blev han udpeget i 1830 som Grietman (omtrent sognerådsformand) for Doniawerstal.[2][3] Han deltog i tiårskampagnen (Tiendaagse Veldtocht) i 1831.[2] Han blev Grietman i Oostdongeradeel i 1840 og i 1844 indtrådte han i Tweede Kamer (andetkammeret) i Haag på vegne af provinsen Friesland.[4] I den stilling var han en del af en gruppe ledet af Johan Rudolph Thorbecke kaldet "Nimandsgruppen", som foreslog ændringer af den nederlandske forfatning. Selv om forslaget blev afvist i 1845, førte det til forfatningsreformen fra 1848.[2]
Van Heemstra var kongens kommissær for Utrecht fra 1850 til 1858 og for Zeeland fra 1858 til 1860.[4]
I marts 1861 blev Van Heemstra udnævnt til indenrigsminister i Van Hall-Van Heemstra-kabinettet. Som minister var han - sammen med Van Hall - ansvarlig for indførelsen af lovgivningen om opførelse af statsbaner.[2] Efter Jacob van Zuylen van Nijevelts fratræden i november 1861 blev han formand for Ministerrådet (Ministerraad), et embede nu kendt som premierminister. Hans forslag til statsbudgettet blev afvist af parlamentet i december samme år, hvilket førte til kabinettets fald og dets formelle fratrædelse i februar 1862. I 1862 fik han tildelt æresbetegnelsen som premierminister.[2]
Van Heemstra blev tildelt Den Nederlandske Løves Orden og Egekrone-ordenen.[4]
Han var gift med Henriëtte Hildegonde de Waal i juni 1833 med hvem han havde seks børn. De Waal døde i maj 1857.[3] I maj 1858 giftede han sig med Marianna A.J. Storij van Blokland.[2][5]