I dagens verden er Satrup Herred et emne med stigende interesse inden for forskellige områder og sektorer. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Satrup Herred blevet et konvergenspunkt for diskussion og analyse. Dens indvirkning strækker sig til forskellige områder, fra økonomi og politik til samfund og kultur. I denne artikel vil vi udforske emnet Satrup Herred i dybden og analysere dets implikationer og konsekvenser i forskellige sammenhænge. Fra dets fremkomst til nutiden har Satrup Herred vist sig at være en afgørende faktor i beslutningstagningen og i at forme den verden, vi lever i.
Satrup Herred (tysk Satrupharde) var et herred i Angel i Hertugdømmet Slesvig. Hovedbyen var Satrup.
Satrup Herred blev oprettet i 1770/1771 af Christian 7., efter at det kongelige gods Satrupholm blev parecelleret og ophævet som selvstændigt gods. Under Satrupholm hørte bl.a. Satrup, Esmark, Havetoft, Løjt og Bistoft[1]. Godsområdet med strøgods i Satrup og Havetoft Sogne blev adskilt fra Strukstrup Herred og fortsatte somg et selvstændigt herred under Gottorp Amt. Det lille herred havde fælles institutioner med Mårkær Herred, men kunne lige som dette bevare sind selvstændighed indtil 1867. Herredet havde eget ting. Forhandlingerne blev dog afholt på amtshuset for Gottorp Amt. Efter den dansk-tyske krig kom området under Slesvig landkreds[2].
Satrup Herred hørte til Gottorp Amt. Området ligger nu i kreds Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Satrup Herreds våbenbillede er en le.