I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Sankt Peders Kirke (Næstved), udforske dens forskellige facetter og dens betydning i dag. Fra dets oprindelse til dets relevans i det moderne samfund, har Sankt Peders Kirke (Næstved) spillet en fundamental rolle på forskellige områder og påvirket menneskers liv på forskellige måder. Igennem disse sider vil vi undersøge dens udvikling over tid, analysere dens implikationer i forskellige sfærer af dagligdagen og reflektere over dens indflydelse på nutidens verden. Gør dig klar til at fordybe dig i en opdagelsesrejse og lære om Sankt Peders Kirke (Næstved), og du vil opdage, hvilken relevans det har i vores daglige liv.
Sankt Peders Kirke | |
---|---|
![]() Sankt Peders Kirke i marts 2018. | |
Generelt | |
Opført | 1300-tallet |
Geografi | |
Adresse | Sct Peders Kirkeplads 16, 4700 Næstved |
Sogn | Sankt Peders Sogn (Næstved Kommune) |
Pastorat | Sankt Peders Pastorat |
Provsti | Næstved Provsti |
Stift | Roskilde Stift |
Kommune | Næstved Kommune |
Eksterne henvisninger | |
sct.pederskirke.dk | |
Oversigtskort | |
Sankt Peders Kirke i Næstved nævnes første gang i et klosterstiftelsesbrev fra 1135 fra Peder Bodilsen. Kirken er et af Danmarks fornemste gotiske bygningsværker, og som den fremstår i dag, er den fra omkring året 1375. Specielt korpartiet er bemærkelsesværdigt ved sin udformning og sine fem høje vinduespartier mod øst, hvortil kommer en rigt dekoreret niche-mur, formodentligt oprindelig baggrund for et præstesæde, hvilket er unikt i Danmark.
Lige nord for kirken ligger Næstved gamle Rådhus, der blev opført omkring 1450. Det fungerede som rådhus frem til 1856, og i dag er det landets ældste rådhusbygning.[1]
På korets nordvæg findes kirkens mest kendte kalkmaleri, forestillende Valdemar Atterdag og dronning Helvig. Der findes flere afdækkede kalkmalerier i kirken, bl.a. af den sjællandske kalkmaler Morten Maler.[2]
Kirkens mest iøjnefaldende inventar er prædikestolen, der er skåret af Holbæk-mesteren Lorentz Jørgensen i 1671. Af tidligere inventar er bevaret to rækker korstole fra ca. 1500, en malmdøbefont fra samme tid samt stolestaderne fra 1579-80. Alterpartiet domineres af et senromansk korbue-krucifiks, som kirken i 1844 modtog fra Fodby Kirke. Murpiller og vægge prydes af en del borger-epitafier fra 1600-tallet tillige med ca. 70 gravstene fra forskellige århundreder. Over for prædikestolen hænger et gørtlerarbejde: "Hans Hornemanns Lysearm" fra 1696.
Der findes to orgler i kirken; Vestorglet på 32 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal, som er bygget i 2015 af Hermann Eule samt Svaleredeorglet på 17 stemmer, 2 manualer og pedal, som er en rekonstruktion, bygget i 2016 af Gerhard Grenzings Orgelbaubetrieb, Barcelona.[3] Kirkens tårnur er et arbejde af Næstvedmesteren J. D. Galle og stammer fra 1736.