I STS-41-D-verdenen har der altid været en fascination og konstant interesse for at opdage mere om dette emne. Uanset om det er gennem udforskningen af dets historiske oprindelse, dets indvirkning på det nuværende samfund eller dets mulige fremtidige implikationer, fortsætter STS-41-D med at være et emne for diskussion og debat på forskellige områder. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige facetter af STS-41-D, og hvordan det har udviklet sig over tid, samt dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv. Fra dens betydning i populærkulturen til dens relevans inden for videnskab og teknologi, har STS-41-D sat et uudsletteligt præg på menneskeheden og er fortsat et genstand for undersøgelse og interesse i dag.
Missionsemblem | |||||
---|---|---|---|---|---|
![]() | |||||
Missionsstatistik | |||||
Missionsnavn: | STS-41-D | ||||
Rumagentur: | NASA | ||||
Rumfærge: | Discovery (1) | ||||
Antal besætningsmedlemmer: | 6 | ||||
Affyringsrampe: | LC-39A (KSC) | ||||
Opsendelse: | 30. august 1984 | ||||
Landing: | 5. september 1984 | ||||
Landet på: | Edwards Air Force Base | ||||
Varighed: | 6 dage | ||||
Foto af besætningen | |||||
![]() | |||||
Navigation | |||||
|
STS-41-D var Discoverys første rumfærge-mission. Opsendt 30. august 1984 og vendte tilbage den 5. september 1984. Missionen satte tre kommunikationssatellitter i kredsløb Business System SBS-D, SYNCOM IV-2 (LEASAT2) og TELSTAR 3-C. Discovery afprøvede desuden et 31 x 4 m solpanel til brug for fremtidige rumstationer. Sammenfoldet var det 18 cm tykt. McDonnell Douglasingeniøren Charles Walker udførte elektroforeseeksperimenter om bord. Selvom Walker ikke var NASA-astronaut, fløj han endnu to rumflyvninger (STS-51D og -61B).