I dagens verden er SARS-CoV-2-variant Alfa blevet et yderst relevant emne, der påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Siden dets fremkomst har SARS-CoV-2-variant Alfa skabt debatter, kontroverser og har markeret et før og efter i den måde, hvorpå mennesker opfatter og står over for bestemte situationer. Dens indflydelse har strakt sig til forskellige områder, fra politik til populærkultur, og dens tilstedeværelse i dagens samfund er ubestridelig. I denne artikel vil vi udforske indvirkningen og vigtigheden af SARS-CoV-2-variant Alfa i detaljer, analysere dets relevans i forskellige sammenhænge og tilbyde et omfattende overblik over dets rolle i nutidens verden.
Alfa-varianten eller lineage B.1.1.7 er en SARS-CoV-2-virusvariant (viruslinje med flere betegnelser[note 1]). Den blev påvist første gang i England i september 2020 og i Danmark i november 2020.[3][4]
Ifølge Nicholas G. Davies fra Center for Mathematical Modelling of Infectious Diseases (CMMI)[5] forårsagede den nye variant omkring 28 procent af alle tilfælde i London i begyndelsen af november 2020 og 62 procent en måned senere [6]
I det sydøstlige England blev mere end halvdelen af dem, der var inficeret med COVID-19, ramt af den nye variant.[7]
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter: |offline=
(hjælp)
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameters: |1=
og |offline=
(hjælp)
Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |