Søtræfningen ved Helgoland

I Søtræfningen ved Helgoland's verden har der altid været stor interesse og nysgerrighed fra folks side. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i historien eller blot dets rolle i populærkulturen, har Søtræfningen ved Helgoland formået at fange opmærksomheden fra millioner af individer rundt om i verden. I denne artikel vil vi grundigt udforske alt relateret til Søtræfningen ved Helgoland, fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag. Vi vil også analysere dens indvirkning på forskellige områder, såvel som dens udvikling over tid. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af ​​Søtræfningen ved Helgoland og opdag alle de aspekter, der gør det så relevant og interessant.

Søtræfningen ved Helgoland
Del af den 2. Slesvigske Krig
Søtræfningen ved Helgoland af Josef Carl Berthold Puettner
Søtræfningen ved Helgoland af Josef Carl Berthold Puettner
Dato 9. maj 1864
Sted Ud for Helgoland, Tyske Bugt
Resultat Taktisk dansk sejr
Parter
Danmark Østrig
Preussen
Ledere
Edouard Suenson Wilhelm von Tegetthoff
Styrke
2 fregatter
1 korvet 		2 fregatter
1 hjuldamper
2 kanonbåde
Tab
14 dræbte
54 sårede 		37 dræbte
92 sårede
Flagskib stærkt beskadiget af brand

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland. Danskerne havde blokeret farvandene ud for Helgoland for at stoppe preussiske skibe, og det østrigsk-preussiske angreb var et forsøg på at bryde blokaden.

Danskerne vandt en opmuntrende, omend begrænset sejr, da det østrigske flagskib, fregatten Schwarzenberg, blev skudt i brand, hvorefter østrigerne trak sig tilbage i ly af Helgolands neutrale 3-mil zone, der var under engelsk kontrol. Ud på natten lykkedes det den østrigsk–preussiske eskadre at flygte til Cuxhaven ved Elbens udmunding.

Den politiske betydning af slaget var imidlertid mindre, da krigen 3 dage senere sluttede med dansk nederlag.

I slaget deltog to østrigske fregatter, flagskibet Schwartzenberg og fregatten Radetzky, samt 3 preussiske kanonbåde. På dansk side bestod flåden af to fregatter, Niels Juel og Jylland, samt korvetten Hejmdal. Det var historiens sidste søslag af betydning udkæmpet mellem træskibe og det sidste danske med træskibe overhovedet.

Flåderne

Danmark under kaptajn Edouard Suenson

  • Niels Juel 42-kanoner fregat med en besætning på 422
  • Jylland, 44-kanoner fregat med en besætning på 437
  • Hejmdal 16-kanoner korvet med en besætning på 260

Østrig under kaptajn Wilhelm Freiherr von Tegetthoff

  • Schwarzenberg, 51-kanoner fregat med en besætning på 498
  • Radetzky 37-kanoner fregat med en besætning på 372

Preussen

  • Preussischer Adler, 4-kanoner kanonbåd med en besætning på 110
  • Blitz, 3-kanoner 350-tons kanonbåd med en besætning på 66
  • Basilisk, 3-kanoner 350-tons kanonbåd med en besætning på 66

Galleri

Se også

Kilder/henvisninger

Noter

Litteratur

  • Glenthøj, Rasmus (2014), 1864 - Sønner af de Slagne, København: Gads Forlag, ISBN 978-8712-04919-7
  • Neergaard, N (1916), Under Junigrundloven,II, København: Lindhardt og Ringhof
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


54°03′N 7°51′Ø / 54.05°N 7.85°Ø / 54.05; 7.85