Emnet for Sæd (Stabelholm) er et emne, der har fanget interesse og opmærksomhed hos mange mennesker rundt om i verden. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning i dagligdagen, har Sæd (Stabelholm) genereret debatter, undersøgelser og endda kontroverser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Sæd (Stabelholm), med det formål at give et bredt og komplet overblik over dette emne. Fra dens oprindelse til dens nuværende implikationer, herunder dens indflydelse på populærkulturen, vil vi undersøge i dybden, hvordan Sæd (Stabelholm) har sat et uudsletteligt præg på historien og den kollektive bevidsthed.
Sæd (Stabelholm) | |
Våben | Beliggenhed |
![]() |
|
Administration | |
Land | ![]() |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfrisland |
Amt | Nordsø-Trene |
Borgmester | Peter Dirks |
Statistiske data | |
Areal | 13,56 km² |
Højde | 3 m |
Indbyggere | 763 (31/12/2018) |
- Tæthed | 56 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25878 |
Tlf.-forvalg | 04881 |
Koordinater | 54°22′3″N 9°9′53″Ø / 54.36750°N 9.16472°Ø |
Hjemmeside | www.amt-friedrichstadt.de |
Beliggenhed af kommune Sæd (Stabelholm) i Landkreis Nordfrisland | |
Sæd (dansk) eller Seeth (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende fem kilometer øst for Frederiksstad på gestryggen i landskabet Stabelholm. Sæds byvåben viser en typisk stabelholmsk bondeklokke.
I Sæd findes med saksergården, haubargen og den slesvigske gård gårdtyper fra både syd, vest og nord. Med hensyn til byggeskik kan området altså kaldes for et overgangsområde mellem de forskellige gårdtyper. Haubargen, som ellers er kendetegnede for Ejdersted, er fra 1825.
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Nordsø-Trene kommunefællesskab (Amt Nordsee-Treene).
Stabelholm led i middelalderen meget under oversvømmelser, især efter 1338, og to marsksogne, Sankt Johannes syd for Svavsted og Dornebøl sydøst for Sønderhøft, skal være gået helt til grunde og befolkningen flyttet op på gest-randen henholdsvis i syd og nord.[1] Derved skulle to byer, hvoraf den ene var Sæd, være opstået.[2]