Rusalka (opera)

I Rusalka (opera)'s artikel vil vi tage fat på et yderst relevant og aktuelt emne, som har stor indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Rusalka (opera) er et emne, der har skabt stor interesse på grund af dets indflydelse på samfundet og social, økonomisk og kulturel udvikling, blandt andre aspekter. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og synspunkter, der vil give os mulighed for dybt at forstå vigtigheden af ​​Rusalka (opera) i den aktuelle kontekst. Derudover vil vi analysere forskellige casestudier, forskning og tendenser relateret til Rusalka (opera) med det formål at give en omfattende og opdateret vision om dette meget relevante emne. Uden tvivl er Rusalka (opera) et problem, der fortjener at blive analyseret og debatteret ud fra forskellige tilgange, og denne artikel har til formål at være en grundlæggende guide til at forstå det i sin helhed.

For alternative betydninger, se Rusalka. (Se også artikler, som begynder med Rusalka)
Plakat til uropførelsen af Rusalka i Prag, 31. marts 1901.
Sangen til månen med United States Navy Band og sopranen Susan Kavinski

Rusalka er en opera i tre akter af Antonín Dvořák.

Librettoen, der bygger på eventyr-motiver fra bl.a. Friedrich de la Motte Fouqués Undine og H.C. Andersens Den lille Havfrue, er skrevet af Jaroslav Kvapil.

Operaen blev uropført på Nationalteatret i Prag i 1901.

Operaen handler om Rusalka, der er en nymfe, som forelsker sig ulykkeligt i en prins. Det mest kendte musikstykke fra operaen er Sangen til månen. Arien er en favorit blandt danskere. Ved DR P2's Klassisk Top 50 for opera i 2016 blev Sangen til månen nummer 1.[1]

Dramatis personae

Referencer

  1. ^ Bo Bech Arvin (4. juni 2016), "'Sangen til månen' er danskernes operafavorit", DR.dk, Wikidata Q123529309

Eksterne henvisninger

TeaterSpire
Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik