I dag skal vi dykke ned i Rurer, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed på det seneste. Rurer er et emne, der dækker mange interesseområder, fra videnskab til underholdning, herunder sociale og kulturelle spørgsmål. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Rurer, fra dets indvirkning på samfundet til de fremskridt, der er gjort på dette felt. Derudover vil vi diskutere de kontroverser og udfordringer Rurer står over for i øjeblikket, samt mulige løsninger og fremtidsudsigter. Gør dig klar til at dykke dybere ned i den fascinerende verden af Rurer!
Rurer | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyreriget) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
Klasse | Maxillopoda |
Underklasse | Thecostraca |
Infraklasse | Cirripedia (Rankefødder) |
Overorden | Thoracica |
Orden | Sessilia |
Underorden | Balanomorpha |
Overfamilie | Balanoidea |
Familie | Balanidae |
Slægter | |
Arossia Austromegabalanus | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rurer (Balanidae), også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr med et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på f.eks sten, skibsbunde eller krabber. Indgangshullet i huset kan lukkes af fire bevægelige kalkplader. På den måde kan dyret holde vandet inde i huset, og derved undgå udtørring.
Ruren ligger på ryggen inde i huset og indfanger med sine vifteformede rankefødder plankton og friskt, iltholdigt vand. Rurerne placerer sig oftest tæt sammen, fæstet med det stærkeste lim, vi kender. De ældste fossiler af rur, man kender, er omkring 500 millioner år gamle. [1]
Indvendigt består ruren nærmest kun af mave og kønsdel. Som alle rankefødder er den hermafrodit, men foretrækker at parre sig med andre individer, når muligheden foreligger. [2] Ruren bevæger sig ikke ud af sit hus. Til gengæld har den en så tilpas lang penis, at den kan nå de omkringsiddende rurer.[3] Rur er det dyr i verden, der har den længste penis i forhold til kropslængden: Den er otte gange så lang som kroppen, hos nogle arter endnu længere, [4] så den kan nå vidt omkring. Den befrugtede rur udklækker æggene inde i sin skal. De færdige larver slippes ud, og flyder væk med havstrømmen. Larverne tiltrækkes af stoffer, de voksne individer udskiller, og dermed finder larverne passende steder at slå sig ned. Kanten af en hvals næsebor er en heldig placering. [5] Når en rur først har sat sig, kan den ikke flytte sig mere end nogle få millimeter. [6]
Tre af de fem danske arter af rur:[7]