Rumæniens gamle kongeriges tema er et, der har fanget opmærksomheden hos folk fra alle samfundslag. Uanset om det er et kontroversielt emne, en indflydelsesrig person eller en historisk begivenhed, har Rumæniens gamle kongerige formået at skabe interesse og debat i forskellige samfund og sociale kredse. Gennem årene har Rumæniens gamle kongerige været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion, hvilket viser dens relevans og indflydelse på samfund og populærkultur. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Rumæniens gamle kongerige, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på verden i dag.
Rumæniens gamle kongerige (rumænsk: Vechiul Regat eller bare Regat; tysk: Regat eller Altreich) er en almindelig betegnelse, der refererer til det område, der er dækket af den første uafhængige rumænske nationalstat, som var sammensat af de rumænske fyrstedømmer: Valakiet og Moldavien. Foreningen af de to fyrstedømmer blev opnået, da ad hoc -divanerne i begge lande, som dengang var under det osmanniske imperiums overherredømme, i regi af Paris-traktaten (1856), stemte på Alexander Ioan Cuza som deres prins. Denne proces opnåede en de facto forening under navnet De Forenede Fyrstendømmer Moldavien og Valakiet. Selve regionen er defineret af resultatet af denne politiske handling, efterfulgt af den rumænske uafhængighedskrig, optagelsen af det nordlige Dobrogea og overførslen af den sydlige del af Bessarabien til det russiske imperium i 1878, proklamationen af Kongeriget Rumænien i 1881, og annekteringen af det sydlige Dobruja i 1913.
Betegnelsen kom i brug efter 1. Verdenskrig, da Det Gamle Kongerige blev til Storrumænien, efter at have inkluderet Transsylvanien, Banat, Bessarabien og Bukovina. Udtrykket har nu hovedsageligt en historisk relevans og bruges ellers som en fællesbetegnelse for alle regioner i Rumænien, der indgår i både Det Gamle Kongerige og ligger indenfor de nuværende grænser (Valakiet, Moldavien og det nordlige Dobruja).