I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Rougsø Herred, som har sat sit præg på historie, kultur og samfund. Rougsø Herred har været genstand for debatter, undersøgelser og fortolkninger gennem årene, hvilket har vækket nysgerrigheden og interessen hos dem, der fordyber sig i dets univers. Med en relevans, der overskrider tidens barrierer, er Rougsø Herred fortsat et emne for diskussion og refleksion i dag. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter omkring Rougsø Herred og analysere dens indvirkning og betydning på forskellige områder.
Rougsø Herred | |
---|---|
![]() | |
Amt | Randers Amt |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Rougsø Herred |
Digdag | 136177 ![]() |
Kort | |
![]() | |
Rougsø Herred var et herred i det tidligere Århus Amt, nu Region Midtjylland, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt. Efter kommunalreformen 2007 ligger hele herredet i Norddjurs Kommune.
Rougsø Herred er det mindste i amtet, og danner en landtunge, der skyder mod nord ud mellem Randers Fjord og Kattegat, og begrænses i øvrigt mod syd af den fra Randers Fjord indtrængende Grund Fjord og Sønderhald Herred, fra hvilket det for en del skilles ved Hejbæk og Hevring Å.
I Kong Valdemars Jordebogs tid eksisterede herredet ikke, men var en del af Sønderhald Herred og hørte til Aabosyssel. Senere hørte det til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; Det har i ældre tid været en ø, idet den kærstrækning mellem Grund Fjord og Kattegat på sydgrænsen, hvori nu Hejbæk og noget af Hevring Å løber, oprindelig har været et sund; 1203 nævnes Utby in Roxø og 1282 Vilgrip Provst i Roxho. Kærdannelsen hviler på hvidt strandsand med rester af østers- og muslingeskaller.