Rottefængeren fra Hameln

Denne artikel vil behandle emnet Rottefængeren fra Hameln, som i øjeblikket har skabt stor interesse. Siden starten har Rottefængeren fra Hameln været genstand for analyse og debat på forskellige områder, hvilket har genereret modstridende meninger og forskellige holdninger. I betragtning af relevansen og kompleksiteten af ​​Rottefængeren fra Hameln er det vigtigt at uddybe sin undersøgelse for at forstå dens indvirkning og implikationer i dagens samfund. I denne forstand vil der blive udført en udtømmende analyse af Rottefængeren fra Hameln, der behandler dets mest relevante aspekter og tilbyder en omfattende vision, der giver læseren mulighed for at dykke ned i dens betydning og omfang. Derudover vil der blive overvejet forskellige perspektiver og tilgange, der bidrager til at berige forståelsen af ​​Rottefængeren fra Hameln og dermed give en global og mangefacetteret vision af dette brede og betydningsfulde emne.

Det ældste kendte maleri af Rottefængeren

Rottefængeren fra Hameln er et tysk sagn fra middelalderen som bl.a. er bevaret i brødrene Grimms tolkning fra 1816.

Handling

Historien udspiller sig efter traditionen i 1284 i byen Hameln, som er blevet invaderet af rotter. En mand tilbyder befolkningen sin hjælp. Rottefængeren lokker med sit fløjtespil rotterne ud i floden Weser. Rotterne drukner, men han får ikke sin betaling og forlader byen i vrede. Flere dage senere vender han tilbage. Mens byens borgere er i kirken spiller han igen på sin fløjte og lokker byens børn ind i en grotte uden for byen, hvor de forsvinder.

Anno 1284 på Johannes' og Pauli mindedag 26. juni - af en fløjtespiller klædt i brogede farver blev 130 børn forledet, født i Hameln. Til kalvariet ved Koppen tabt. Afskrift af inskriptionen på Rottefangerhuset fra 1600-tallet.[1]

Historie

Rottefængeren i Hameln.

Sagnet regnes for at være et minde om børnekorstoget i 1212.[2] Den tidligst kendte kilde til sagnet er en beretning på latin af dominikanermunken Heinrich af Herford fra klosteret i Minden (død 1370).[3]

Den 26. juni 1284 skal en agitator have lokket 130 børn og unge fra Hameln med sig. Hele optoget forsvandt ud af byens østport og er aldrig set siden. Der kan være tale om rekruttering til den tyske kolonisering af Sudeterlandet og Transsylvanien, men lingvisten Jürgen Udolph holder på, at områderne lige øst for Berlin er mere sandsynlige, da familienavne, der forkom hyppigt i datidens Hameln, dukker op med overraskende hyppighed i områderne Uckermark og Prignitz ved Berlin, som han mener var udvandringens mål, ikke mindst fordi de lige var frigjort fra dansk overherredømme.[4]

Børnene kan være kommet ud for en ulykke, måske druknet i Weser eller være blevet begravet i et jordskred. De kan være ramt af kolera eller anden sygdom, eller bortvist fra byen for at stoppe smitten. I det tilfælde er rottefængeren et symbol for Manden med leen.

Noter

  1. ^ Deutsche Inschriften Online: resolver
  2. ^ William Harwood: Dictionary of Contemporary Mythology, 3. udgave, 2011
  3. ^ Heinrich Spanuth: Der Rattenfänger von Hameln. Vom Werden und Sinn einer alten Sage. C. W. Niemeyer, Hameln 1951
  4. ^ Raphael Kaudshin: Den barske sandhed om rottefængeren fra Hameln, BBC

Eksterne henvisninger