Rosshavet

I dagens verden er Rosshavet blevet et emne med stigende interesse for en bred vifte af mennesker. Fra eksperter på området til dem, der lige er begyndt at udforske dette emne, Rosshavet har fanget manges opmærksomhed og nysgerrighed. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på dagligdagen eller dets historiske relevans, er Rosshavet et emne, der fremkalder en række meninger og diskussioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Rosshavet, fra dens oprindelse og udvikling til dens fremtidige implikationer. Igennem disse sider vil vi fordybe os i den fascinerende verden af ​​Rosshavet, med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette emne, der er så relevant i dag.

75°S 175°V / 75°S 175°V / -75; -175

Rosshavet er er et hav (en stor bugt) fra Sydishavet ind mod det antarktiske kontinent, mellem Victoria Land og Marie Byrd Land (150°V – 170°Ø). Bugten er navngivet efter James Clark Ross, der opdagede området i 1841. Den inderste del af bugten, ud til 73°S, er dækket af en tyk isbræmme (Rossbarrieren).

Roald Amundsen begyndte sin ekspedition mod Sydpoolen i Bay of Whales ved Rossbarrieren i 1911.

Ved en international aftale mellem 26 lande samt EU i 2016 blev et område på mere end 1,5 million km² givet status som beskyttelsesområde, hvor fiskeri og naturudnyttelse ikke er tilladt. Det er verdens største naturbeskyttelsesområde.^[1]

Referencer

1. ^ World's largest marine park created in Ross Sea in Antarctica in landmark deal, theguardian.com, 28. oktober 2016 (engelsk)

Spire Denne artikel om antarktisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.