I denne artikel vil vi udforske emnet Rissosdelfin i dybden, analysere dets relevans i dagens samfund og dets indvirkning på forskellige aspekter af vores liv. Fra dens oprindelse og udvikling til dens indflydelse på populærkulturen, gennem dens involvering i den måde, vi forholder os til verden omkring os. Vi vil også undersøge ekspertudtalelser og de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Rissosdelfin, med det formål at give en global og komplet vision af dette brede og komplekse emne. Langs disse linjer vil vi dykke ned i en dyb refleksion, der vil hjælpe os til bedre at forstå vigtigheden af Rissosdelfin i den aktuelle kontekst.
Rissosdelfin | |
---|---|
![]() Tegning af rissosdelfin | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Delphinidae (Delfiner) |
Slægt | Grampus |
Art | G. griseus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Grampus griseus (G. Cuvier, 1812) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rissosdelfinen (Grampus griseus), også kaldet halvgrindehvalen, er en stor delfin på omkring 3 meter i længden. Den er almindelig i subtropiske eller varmt tempererede havområder, især på dybt vand nær kontinentalsoklen. Den har to til syv par tænder, der udelukkende sidder i underkæben.[2] Rissosdelfinen lever næsten kun af blæksprutter, der oftest fanges om natten. Den er kun fundet to gange i Danmark.[3]
Rissosdelfinen har navn efter naturhistorikeren Antoine Risso (1777 – 1845) fra Nice i det daværende hertugdømme Savoyen.