I dagens verden er Reynaldo Bignone blevet et emne af interesse for et bredt spektrum af samfundet. Relevansen af Reynaldo Bignone overskrider grænser og sammenhænge, hvilket i væsentlig grad påvirker den måde, vi lever og forholder os på. Fra dens indflydelse på politik, økonomi, kultur og teknologi til dens indflydelse på menneskers daglige liv, indtager Reynaldo Bignone en fremtrædende plads på den offentlige dagsorden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Reynaldo Bignone og dens betydning i den moderne verden, og tilbyde en omfattende analyse, der giver mulighed for en dyb forståelse af dens omfang og relevans i dag.
Reynaldo Bignone | |
---|---|
![]() | |
Argentinas præsident | |
Embedsperiode 1. juli 1982 – 10. december 1983 | |
Foregående | Alfredo Oscar Saint Jean |
Efterfulgt af | Raúl Ricardo Alfonsín |
Personlige detaljer | |
Født | 21. januar 1928 Morón, Provinsen Buenos Aires, Argentina |
Død | 7. marts 2018 (90 år) Provinsen Buenos Aires, Argentina |
Dødsårsag | Sepsis |
Politisk parti | Løsgænger |
Uddannelsessted | Colegio Militar de la Nación |
Religion | Kristendom |
Underskrift | ![]() |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Reynaldo Benito Antonio Bignone (født 21. januar 1928, død 7. marts 2018)[1][2] var en argentinsk general og landets 41. præsident fra 1. juli 1982 til 10. december 1983.
I 2010 blev Bignone dømt til 25 års i fængsel for sin rolle i kidnapninger, tortur og mord på personer, der mistænkes for at modsætte sig regeringen under Den beskidte krig.
Sammen med Omar Graffigna og Santiago Omar Riveros var han en af de sidste tre overlevende medlemmer af militærjuntaen.[3]
Spire Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |