I dag har Resusci Anne nået et hidtil uset niveau af relevans og popularitet. Uanset om det er inden for sundhed, teknologi, politik eller kultur, er Resusci Anne blevet et emne af stor interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Med dens indvirkning på samfundet bliver mere tydelig, er det ikke overraskende, at Resusci Anne er genstand for adskillige undersøgelser, debatter og analyser. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Resusci Anne i dybden og analysere dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv.
Resusci Anne, også kendt som Rescue Anne, er en trainingsdukke til kardiopulmonal genoplivning (tidligere ofte benævnt mund-til-mund-metode), der er udviklet af Laerdal Medical i Stavanger. Resusci Anne blev lanceret første gang i 1960, og ansigtet blev derefter modelleret af billedhuggeren Emma Matthiasen.[1] Dukken er siden blevet forfinet mange gange og findes i dag i flere forskellige varianter, fra den helt enkle til teknisk avancerede udgaver.
Trainingsdukken har normal menneskestørrelse og bærer udseende af en ung kvinde. Ansigtet er dannet efter indtryk af dødsmasken til en ukendt pige fundet livløs i floden Seinen i Paris i slutningen af 1800-tallet.[2]
Artiklen er oversat fra den norsksprogede Wikipedia