Reseda
I denne artikel vil vi udforske virkningen Reseda har haft på det moderne samfund. For at forstå dets relevans vil vi analysere forskellige aspekter, der spænder fra dets oprindelse til dets udvikling over tid. Gennem historien har Reseda spillet en afgørende rolle på forskellige områder, fra kultur til teknologi, og har haft en væsentlig indflydelse på den måde, mennesker interagerer og fungerer på i dagens verden. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi nøje undersøge, hvordan Reseda har sat sit præg på samfundet, og hvilke perspektiver der åbner sig omkring det.
| Reseda | |
|---|---|
 Gul reseda (Reseda lutea). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Resedaceae (Reseda-familien) |
| Slægt | Reseda |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Reseda (Reseda) er en slægt med syv arter, der er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. Det er urteagtige planter (én-, to- eller flerårige) med opret vækst og spredte, smalle blade, der har hel, let bølget rand. Blomsterstanden er en klase med uregelmæssige 4- eller 6-tallige blomster. Frugten er en kapsel med mange frø. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
Sit navn har reseda fået fra latin. Plinius den Ældre skrev, at folk i Arimum (vore dages Rimini) benyttede planten mod betændelser, og under behandlingen udtalte en trylleformel, der begyndte "Reseda, morbus reseda" (= Stil sygdommen, stil den) af latin resedare = at stille, helbrede. [1]
| Beskrevne arter |
- Hvid reseda (Reseda alba)
- Gul reseda (Reseda lutea)
- Farvereseda (Reseda luteola) eller Farve-Vau
- Havereseda (Reseda odorata)
| Andre arter |
- Reseda crystallina
- Reseda jacquinii
- Reseda scoparia
Henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
