I dagens verden er Regeringen Gabriel Attal blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning på det videnskabelige område, har Regeringen Gabriel Attal fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Regeringen Gabriel Attal, analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens udvikling over tid. Fra dens oprindelse til dens nuværende tilstand vil vi begive os ud på en spændende rejse for at forstå alt, hvad Regeringen Gabriel Attal har at tilbyde.
Regeringen Gabriel Attal | ||||
---|---|---|---|---|
![]() Frankrigs 44. regering | ||||
2024 – 2024 | ||||
Dannet | 9. januar 2024 | |||
Trådt tilbage | 5. september 2024 | |||
Ministre og partier | ||||
Præsident | Emmanuel Macron | |||
Regeringspartier | ||||
Parlamentarisk situation | Mindretalsregering (Januar - Juli) Forretningsministerium (Juli - September) | |||
Mandater | 250 / 577 (43 %) 166 / 577 (29 %) | |||
Historie | ||||
Valg | 2024 | |||
|
Regeringen Gabriel Attal var Frankrigs regering fra den 9. januar til 5. september 2024. Det var den den 44. regering under Den Femte Republik, og blev dannet af premierminister Gabriel Attal som den femte regering under præsident Emmanuel Macron.
Regeringen blev dannet på baggrund af konflikt indenfor regeringskoaltionen omkring en immigrationsreform, som blev gennemført med støtte fra Les Républicains, samt Præsident Macrons dalende popularitet, og blev set som en forsøg på at skabe momentum forud for Europa-Parlamentsvalget 2024. Der var meget spekulation i forhold til den næst premierminister, før at Macron den 9. januar udpegede undervisningsminister Gabriel Attal, som i en alder af 34 år blev den yngste, samt også den første homoseksuelle, premierminister i landets historie.[1][2]
På valgaftenen for Europa-Parlamentsvalget, udskrev Macron parlamentsvalg. Valget resulterede i tilbagegang for regeringspartierne, og Attal sagde op dagen efter. Han fortsatte dog i rollen i form af et forretningsministerium.[3] Regeringen sad frem til den 5. september, hvor at en ny regering med Michel Barnier som premierminister blev dannet.[4]