Reberbane

I dagens verden er Reberbane et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets indflydelse på det videnskabelige område, har Reberbane fanget opmærksomheden hos tusindvis af mennesker rundt om i verden. Når vi udforsker dette fascinerende emne yderligere, er det vigtigt at åbne vores øjne for dets mange facetter og forstå, hvordan det har formet og vil fortsætte med at forme vores nutid og fremtid. I denne artikel vil vi dykke ned i vigtigheden og betydningen af ​​Reberbane, undersøge dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet og udforske de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne.

En reberbane er det sted hvor en rebslager laver tovværk.

Sløjdlærerskolens mobile reberbane i funktion på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm 2006. Denne station har 4 kroge, der drejes ensartet rundt med et håndtag. Her er der kun lagt kordeller på 3 af krogene. Når de er snoet tilpas, skal de tre tynde slås sammen til ét.
I den anden ende af reberbanen fortsætter arbejdet med at fremstille et tov. Fra drejestationen (kaldet en selvtrækker) snoes tovet med et håndtag ud for reberens mave. Til at styre sammenslagningen anvendes en top, rebslagertop, slåtop eller snøretop (se detailbillede).
Rebslagerdrejestationen (selvtrækkeren) er sat fast om livet. Her slås 4 kordeller sammen til et reb.
Rebslagertoppen styrer slagningen af 3 eller 4 kordeller til et reb.

I gamle dage havde mange byer rundt omkring i Danmark en reberbane, hvor der blev produceret reb. En stor havneby som København havde rigtig mange reberbaner spredt rundt i byen. Der lå bl.a. reberbaner der, hvor Vesterbros Torv ligger i dag. Reberbanegade på Amager er opkaldt efter den 350 meter lange reberbane, som Jacob Holm byggede der i 1813. Holmen havde også en stor reberbane, som lå på Bremerholm og forsynede flådens skibe med tovværk. Den Gule Længe i Heibergsgade 9 udgør resterne af en reberbane, der blev bygget 1592-1594. I Aalborg Vestby findes også en længere Reberbanegade. I Flensborg findes tilsvarende en rebslagerbane og i Kerteminde et rebslagerstræde.

Der findes stadig nogle få fungerende reberbaner rundt om i landet, bl.a. i Skjern, hvor der ligger en 110 meter lang reberbane.

I moderne tid er det ganske få steder der bliver lavet reb på en reberbane med traditionelle metoder og materialer. På Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver der fremstillet reb som man gjorde i vikingetiden og middelalderen.

Randers Reb (Randers Rebslaaeri) var grundlagt i 1840. I 2002 blev produktionen flyttet til Østeuropa.[1][2] Et slogan, der blev landskendt, er: »Hæng Dem ikke i bagateller. Hæng Dem i Randers Reb«.

Kildehenvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

  1. ^ Randers Reb solgt | amtsavisen.dk
  2. ^ Historien om Randers reb - Randers Netavis
Principskitse 1: Sløjdlærerskolens reberbanestation; den centrale del.
Principskitse 2: Sløjdlærerskolens reberbanestation i den anden ende: selvtrækkeren.