Raskeskab

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Raskeskab på forskellige aspekter af det moderne samfund. Siden sin optræden på den offentlige scene har Raskeskab skabt stor interesse og debat blandt både eksperter og borgere. Dens indflydelse har spredt sig til forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere i detaljer, hvordan Raskeskab har ændret den måde, vi lever, tænker og forholder os til hinanden på.

Et åbnet raskeskab med stikvogne i. Med et indeklima på 36 °C og 87 % fugtighed.

Et raskeskab (også raskeanlæg eller raskerum) bruges inden for bagerfaget til gærdeje, da det forkorter hævetiden med 50 %, samt giver en ensartet hævning af dejene deri[1].

Skabet er helt eller tilnærmelsesvist luft- og vandtæt (via gummilister på skabsdørene), så indeklimaet er som indstillet på raskeskabsautomaten (se det øverst til højre sorte panel på billedet). Typisk vil det være indstillet til 37 °C og 80 % fugtighed, da det har vist sig, at gæren er mest produktiv i under disse forhold. Det er ikke at sige, at gæren har det bedst ved disse forhold (det ville være 25-30 °C[2]), men skabets primære funktion er at fremskynde gærens kemiske processer. Sekundære funktioner kunne være optøning eller mild opvarmning af deje og andet.

Stikvognene

De såkaldte stikvogne som ses på billedet, er brugt i bagerier og konditorier, da de kan holde adskillige (13, 15, 18...) bageplader af gangen, for at tillade afbagning f.eks. flere hundrede stykker wienerbrød på én gang.

Raskeskabets historie

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder

  1. ^ Raskerumsautomat Arkiveret 17. oktober 2013 hos Wayback Machine lillnord.dk Producent og sælger af inventar til bl.a. bagerier.
  2. ^ Jørgensen, Henrik (1997), Bagerhåndbogen, Erhvervsskolernes Forlag, ISBN 978-87-7881-017-5
Mad og drikkeSpire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.