Rørd Regnar Johannes Hammer
Spørgsmålet om Rørd Regnar Johannes Hammer er af største betydning i dag, da det påvirker forskellige aspekter af samfundet. Siden sin oprindelse har Rørd Regnar Johannes Hammer skabt stor interesse og debat og vækket nysgerrighed og refleksion hos mennesker. Denne artikel søger at dykke ned i de forskellige aspekter relateret til Rørd Regnar Johannes Hammer, ved at analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens udvikling over tid. Gennem en objektiv og dybdegående tilgang tilstræber vi at tilbyde et komplet perspektiv på Rørd Regnar Johannes Hammer, for at berige læsernes viden og generere en konstruktiv debat omkring dette emne.
| Rørd Regnar Johannes Hammer | |
|---|---|
| Født | 25. februar 1855  Vyk, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død | 16. maj 1930 (75 år) København, Danmark |
| Gravsted | Holmens Kirkegård |
| Far | Otto Christian Hammer |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Søofficer, opdagelsesrejsende, kartograf |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rørd Regnar Johannes Hammer (født 25. februar 1855 i Vyk på Før, død 16. maj 1930 i København[1]) var en dansk kartograf og søofficer.
Regnar Hammer voksede op på friserøen Før, som dengang var dansk og hvor han kom i kontakt med et gammelt hvalfangersamfund, hvilket vakte hans interesse for arktiske farvande. I 1871 gik han ind i Søværnet, hvor han blev kaptajn (1890) og kommandør (1903). I sommeren 1879 deltog Hammer sammen med Jens Arnold Diderich Jensen og Andreas Nicolaus Kornerup i en ekspedition for at opmåle og kortlægge kyststrækningen fra Kangaatsiaq til Sisimiut i det vestlige Grønland. Senere tog han på slædetur for at opmåle Isfjorden ved Ilulissat (Jakobshavn). I 1883 ledede han en ekspedition for igen at kortlægge dele af den grønlandske vestkyst (ved Diskobugten). I årene fra 1884 til 1887 var han leder for flådens mærkevæsen. I tidsrummet fra 1898 til 1899 var han næstkommanderende på Søofficersskolen. Fra 1899 til 1902 var han afdelingsleder i Søkortarkivet og forestod blandt andet kortlægningen af farvandene omkring Island og Færøerne. I 1903 blev han udnævnt til leder af Søofficersskolen, hvor han blev indtil 1910. Fra 1910 til sin pensionering i 1915 var han ekvipagemester.
Hammer virkede desuden som formand for Søe-Lieutenant-Selskabet (1887-89), som formand for Det grønlandske Selskab (1910-21), som næstformand i Danske Røde Kors (1917 til sin død) og var med i bestyrelsen for Selskabet for de danske Atlanterhavsøer (1903-17). Han skrev bl. a. en biografi om sin far, Kaptajnløjtnant O.C. Hammer, en Livsskildring. I 1894 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen, og i 1914 til kommandør 1. grad af Dannebrogsordenen.
Regnar Hammer var søn af søofficeren Otto Christian Hammer (1822–1892) og hans hustru Henriette Jacobine Hastrup (1830–1912). Den. 3. maj 1882 giftede Regnar sig med Fanny Eleonora Hedemann (1860–1946), datter af søofficeren Christian Carl Frederik Hedemann (1832–1916) og hans hustru Mathilde Eleonore Kiellerup (1835–1920), som var barnebarn af officeren Hans Hedemann (1792–1859) fra Flensborg. Parret fik fire børn: Ellen Almira Hammer (1883–?), Inger Marie Hammer (1884–1967), Håkon Hammer (1886–1942) og Olga Hammer (1890).
Referencer
Eksterne henvisninger
- Rørd Regnar Johannes Hammer i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
- Hans H. Kjølsen: Den fynske slægt Hastrup og indgiftede slægter med alle efterkommere 1736–1955. København 1955, s. 36 f.