Punktøje

I dagens artikel udforsker vi den fascinerende verden af ​​Punktøje. Fra dets begyndelse til dets virkning i dag har dette emne fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med et omfang, der spænder fra historiske aspekter til dets relevans i hverdagen, er Punktøje blevet et interessepunkt, der vækker nysgerrighed og beundring hos dem, der fordyber sig i dets studie. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i dens mange facetter og opdage overraskende detaljer, der vil hjælpe os til bedre at forstå dens betydning og dens udvikling over tid. Så gør dig klar til at tage på en spændende rejse gennem Punktøje og lær alt, hvad dette tema har at byde på.

Punktøjne på en gedehams af slægten Polistes.

Et punktøje (latin ocellus 'lille øje', flertal ocelli) er en slags øje, der forekommer hos mange leddyr.[1] Punktøjne er simple øjne, der normalt ligner sorte prikker. De er opbygget således, at en simpel linse fokuserer lyset ned på en samling lysfølsomme celler. Punktøjne er meget lysfølsomme, men lader ikke til at give noget billedsyn.[2]

Ud over punktøjer har nogle leddyr en type øje kaldet facetøjne, eller sammensatte øjne. Disse øjne består af et stort antal mindre sammensatte enheder kaldet ommatidia, hver med sin egen linse.)

Fuldt udviklede insekter har enten punktøjne eller facetøjne, eller i nogle tilfælde begge dele, som hos gedehamse. Enthognather (Entognatha) har udelukkende punktøjne. Ofte sidder punkøjnene tre sammen i en klynge på insektets pande. Hos guldsmede, der flyver om natten, er punktøjnene veludviklede.[2]

Punktøjne findes også hos insekters larver. Forskellige larver kan have forskelligt godt syn, nogle kan sikkert kun skelne mellem lys og mørke, andre larver kan opfatte konturer og farver.

Spindleres øjne benævnes også for punktøjne. Edderkopper har flere, men simple øjne, der muligvis kan fokusere, men som i litteraturen kaldes punktøjne.

Facetøjne og punktøjne hos bien Euglossa hansoni

Referencer

  1. ^ C. Bitsch & J. Bitsch (2005). "Evolution of eye structure and arthropod phylogeny". I Stefan Koenemann & Ronald Jenner (red.). Crustacea and Arthropod Relationships. Crustacean Issues. Vol. 16. CRC Press. s. 185-214. ISBN 978-0-8493-3498-6.
  2. ^ a b Sandhall Åke, Norling Ulf, Nielsen Peter (2000) Trollsländor i Europa. Interpublishing, Stockholm. ISBN 91-86448-39-0 (inb.)

Kilder