Privilegium

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Privilegium på det moderne samfund. _Var1 har skabt en bred debat på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Dens indflydelse har spredt sig over hele verden, genereret modstridende meninger og vækket lidenskaber i forskellige sektorer af samfundet. Gennem denne analyse vil vi undersøge de forskellige aspekter, der gør Privilegium så relevant i vores nuværende virkelighed, såvel som dens mulige udvikling i fremtiden. Vi vil dykke ned i dens oprindelse, dens udvikling og dens rolle i menneskers dagligdag. Med interviews med eksperter, statistiske data og konkrete eksempler har denne artikel til formål at kaste lys over Privilegium's indvirkning på det nutidige samfund.

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.[1] Særrettighed og forrettighed er synonyme med privilegium.[2][3][4]

Indtil næringsfrihedens gennemførelse i midten af 1800-tallet blev privilegier givet til forskellige former for næringsvirksomhed, blandt andre:

Der kan skelnes mellem:

  • eneret til at drive en bestemt form for virksomhed inden for et givet område (fx købstædernes læbælter),
  • særret til visse former for virksomhed, der ellers var tillagt andre, eller som i almindelighed ikke måtte udøves,
  • frihed for visse pligter (fx beskatning).

Efter indførelsen af Junigrundloven har man i Danmark så vidt muligt afskaffet den del af privilegievæsenet, der fremtrådte som vilkårlig begunstigelse og ikke kunne begrundes ud fra almene hensyn. Grundloven af 1849 bestemmer således i sin §97, at "enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet."

Se også

Referencer

  1. ^ Ordbog over det danske sprog: Privilegium, et. (nu sj. Privilegie. Slange.ChrIV. 443. AarbVejle.1935.57. Privileg. ChrBorup.PM.223. Baden.JurO. Bagger.II.43. Privilegi. Moth.P154). best. f. privilegiet; flt. privilegier ell. (nu næppe br.) privilegia (Thurah.B.47. Meyer.8). (æda. priuilegi; fra lat. privilegium, af privus, enkelt, særlig, og (en afledning af) lex (gen. legis), lov; jf. privilegere) (en af kongen ell. med lovhjemmel givet) forret ell. særret(tighed) for en person ell. en klasse af personer; ogs. om retsnorm, som hjemler en saadan; spec. om bevilling, der giver tilladelse til at drive en vis næring (jf. fx Apotekerprivilegium); ofte i forb. faa, have (et) privilegium (paa). fremmede Grever, eller Friherrer, (maa ej) nyde Danske Grevelige, eller Friherlige, Privilegier, med mindre de af Kongen vorde naturalizerede. DL.3–2–3. Hvad meener du vel . . om . . den heele By (bliver) sine Privilegier betagen (jf. Købstadprivilegium)? Holb.DR.IV.5. Naboth havde et Privilegium paa at holde Kro i Samaria. PAHeib.US.564. VSO. Hansestæderne . . erholdt deres Privilegier paa Handelen i de nordiske Riger bekræftede. Fabricius.D.II.11. personelt ell. personligt privilegium, se II. personel 3, personlig 3. || (spøg.) i uegl. anv. (oftest i forb. have privilegium paa). Vil nogen ikke rettes, da maae han enten lade være at skrive, eller . . fremlegge et gyldigt Privilegium, at ingen maae røre hans Feil. Langebek.SA.21. han har Privilegium paa at lyve. VSO. De Forlovede . . havde benyttet dem af deres Privilegium, og vare tyede hen i en Vinduesfordybning. Chievitz.FG.245. jf.: *Tyvs Privilegium jeg (dvs.: Merkur) har blant Guder ene; | Men derved er der nu ei meget at fortiene. Wess.66. || hertil ssgr. som Privilegieejer (Holst.R.), -haver (Nystrøm.S.177), -system, -tildeling ofl.
  2. ^ ordnet.dk: privilegium, backup
  3. ^ ordnet.dk: særrettighed, backup
  4. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadsprivilegium