I den følgende artikel vil emnet Prikbladet perikon blive behandlet fra forskellige perspektiver med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne. Fundamentale aspekter vil blive analyseret, forskellige meninger vil blive udforsket, og specifikke cases vil blive præsenteret, der eksemplificerer vigtigheden og relevansen af Prikbladet perikon i dag. Ligeledes vil der blive præsenteret relevante data, opdaterede statistikker, og der vil blive dykket ned i den påvirkning, som Prikbladet perikon har haft på forskellige områder af samfundet. Gennem denne artikel sigter vi mod at give læseren solid og opdateret viden om Prikbladet perikon, så de til bunds kan forstå dette emne og danne deres egen mening om det.
Prikbladet perikon | |
---|---|
Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) her sammen med Montbretia (Crocosmia x crocosmiiflora). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær) |
Familie | Hypericaceae (Perikon-familien) |
Slægt | Hypericum (Perikon) |
Art | H. perforatum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Hypericum perforatum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove. Den dufter kraftigt, når man rører ved den.[1]
Prikbladet perikon er en løvfældende flerårig urt eller halvbusk med en opret, stiv vækst. Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler). Blomsterne sidder i endestillede kvaste, og de er smørgule og 5-tallige.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 5 cm/år).
Planten findes vildtvoksende overalt i Danmark på overdrev, tørre enge, strandoverdrev samt i vejkanter, lysåbne skove og krat. Den hører hjemme på tør og mager bund, hvor den klarer sig fint i konkurrencen med græsser og andre kraftige stauder.
Prikbladet perikon er velegnet i en anlagt blomstereng. Den er også værdifuld som biplante på grund af den sene blomstring. Og så kan de uudsprungne knopper bruges til at fremstille kryddersnaps.
Planten bruges i naturmedicin som alternativ til antidepressiv medicin.
Prikbladet perikon (og præparater heraf) har påviseligt indflydelse på omsætningen af lægemidler [2]. Mekanismen er opregulering af to enzymer: cytokrom P450 og CYP3A4, men også CYP2C9, der bevirker en øget nedbrydning af medicinen, hvad der medfører lavere koncentration i kroppen og mindsket, klinisk effekt. Det afgørende i denne forbindelse formodes at være plantens indhold af hyperforin.
Type | Aktivt stof |
---|---|
antiepileptika | carbamazepin, phenytoin |
antiretrovir | ikke-nukleoside revers transcriptase inhibitorer, protease inhibitorer |
benzodiazepiner | alprazolam, midazolam |
visse p-piller | ?[kilde mangler] |
immunosuppressanter | calcineurin inhibitorer, ciclosporin, tacrolimus |
andre | digoxin, metadon, omeprazol, phenobarbiton, teofyllin, warfarin |
Reference: Rossi, 2005 |
Søsterprojekter med yderligere information: |