Preußisches Herrenhaus
I dagens verden er Preußisches Herrenhaus et emne, der er blevet mere og mere relevant. Både i akademiske sammenhænge og i hverdagen er Preußisches Herrenhaus blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på kultur og økonomi, har Preußisches Herrenhaus udløst konstant debat og genereret en stor mængde forskning og analyser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Preußisches Herrenhaus og dens indvirkning på forskellige aspekter af livet i dag. Vi vil analysere fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag, med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne, der er så relevant i dag.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Det preussiske Herrehus var Preussens overhus, og huset fungerede som første kammer i den preussiske landdag.
Herrehuset blev oprettet af kong Frederik Wilhelm 4. af Preussen i 1854, og det blev nedlagt efter den tyske revolution i 1918.
Social struktur
Selv om Borgerskabet var repræsenteret af byer og universiteter, så var Herrehuset entydigt domineret af den højere adel. Allerede ved husets oprettelse i 1854 havde Frederik Wilhelm IV sikret junkerne (godsejerne) en stærk stilling i forsamlingen. Junkerne bevarede denne indflydelse frem til 1918.
Af de 1295 personer, der var medlemmer af Herrehuset i de 64 år, som huset eksisterede, tilhørte 862 (66,5 %) den gamle adel, mens 103 (8,0 %) var blevet optaget i adelsstanden. De sidste 295 medlemmer (25,5 %) var borgerlige. I 1911 var 260 af de 347 medlemmer adelige.
| Kategorier | Medlemstal |
|---|---|
| Arvelige sæder | 282 |
| Livstidsmedlemmer | 325 |
| Byer (især borgmestre) | 217 |
| Universiteter | 40 |
| Godsejer-foreninger | 345 |
| Greve-foreninger | 30 |
| Adelige slægtsforeninger | 55 |
| Præstestanden | 19 |
| Ledende embedsmænd fra Königsberg | 9 |
| Inkl. Mehrfachmitgliedschaften. Quelle: Hartwin Spenkuch, Herrenhaus und Rittergut, S. 380 | |
Af medlemmerne i 1914 var 21 % lokale statsembedsmænd (typisk amtmænd (landråder)). 3,5 % var ansat i udenrigstjenesten. 11 % var officerer, mens 9 % var ansat i centraladministrationen. 55,2 % var godsejere med landbrug som hovederhverv.
Geografisk så var de syv østlige provinser overrepræsenterede, mens de provinser, der blev erobret i krigene mod Danmark (1864) og Østrig (1866) var underrepræsenterede. De erobrede provinser (Slesvig-Holsten, Hannover og Hessen-Nassau) blev annekterede af Preussen i 1867. På grund af de mange embedsmænd og officerer, så var Berlin også overrepræsenteret.
Den evangeliske kirke var kun repræsenteret af domkapitlerne i Brandenburg, Merseburg og Naumburg. Desuden udnævnte kongen nogle katolske gejstlige. Blandt de verdslige medlemmer var der en del katolikker fra de senere polske områder og fra de nuværende delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz. Jøderne var klart underrepræsenterede. Dette hænger sammen med, at jøderne først fik lov til at købe godser i 1812.
Eksterne henvisninger
52°30′33″N 13°22′53″Ø / 52.50917°N 13.38139°Ø