Præstbro

I dag er Præstbro et emne, der har fået en hidtil uset relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik til teknologi, videnskab og kultur er Præstbro blevet et fælles interessepunkt for mennesker i alle aldre og kulturer. Vigtigheden af ​​at forstå og analysere Præstbro ligger i dens betydelige indflydelse på vores daglige liv, såvel som menneskehedens fremtid. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Præstbro, analysere dets implikationer, udfordringer og muligheder med det formål at tilbyde en omfattende vision af dette fænomen, der ikke efterlader nogen ligeglade.

Præstbro
Den nu nedlagte togstation i Præstbro
Den nu nedlagte togstation i Præstbro
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneFrederikshavn Kommune
SognAlbæk-Lyngså Sogn
Postnr.9330 Dronninglund
Demografi
Præstbro by227[1] (2024)
Kommunen58.376[1] (2024)
 - Areal648,6 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.praestbro-by.dk
Oversigtskort
Præstbro ligger i Nordjylland
Præstbro
Præstbro
Præstbros beliggenhed 57°14′0″N 10°23′15″Ø / 57.23333°N 10.38750°Ø / 57.23333; 10.38750

Præstbro er en tidligere stationsby i det østlige Vendsyssel med 227 indbyggere (2024)[1]. Præstbro ligger i Albæk-Lyngså Sogn mellem Sæby og Dronninglund og er beliggende syv kilometer øst for Dybvad og Flauenskjold, samt syv kilometer vest for Voerså.

Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Frederikshavn Kommune.

I Præstbro findes en idrætsforening og en blomsterhandel. Der er to kilometer til Voergaard Slot.

Historie

Præstbro opstod på bar mark der hvor, jernbanen anlagt i 1899 krydsede landevejen, som på sin side krydsede over Voers Å med broen Præstbro, som gav stedet navn. Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Præstbro Jærnbanestation med Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1889), Kro, Maskinfabrik, Mølle, Andelsmejeri, m. m."[2] Allerede kort efter anlæggelsen opstod der en lille stationsby: i 1906 havde Præstbro 150 indbyggere, i 1911 190 indbyggere og i 1916 197 indbyggere.[3]

I mellemkrigstiden og efterkrigstiden var stationsbyen kun svagt voksende: i 1921 184 indbyggere, i 1925 204, i 1930 257, i 1935 222, i 1940 361, i 1945 350, i 1950 367, i 1955 366, i 1960 363[4] og i 1965 359 indbyggere.[5] I 1930 var erhvervssammensætningen: 55 levede af landbrug, 78 af industri og håndværk, 32 af handel, 22 af transport, 3 af immateriel virksomhed, 26 af husgerning, 28 var ude af erhverv og 13 havde ikke angivet oplysninger.[6] Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation. Måske har Dybvad stationsby ca. 5 km nord for bidraget til at stække udviklingen.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 107
  3. ^ Folketælling 1916, s. 72
  4. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197
  5. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 26
  6. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151

Eksterne henvisninger

Skagen FyrSpire
Denne artikel om geografi i Frederikshavn Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi