I denne artikel vil vi undersøge betydningen af Poul Jørgensen (maler) i forskellige sammenhænge og dens relevans i nutidens samfund. Poul Jørgensen (maler) har været et genstand for undersøgelse og interesse gennem historien, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder, fra økonomi til politik, herunder videnskab og kultur. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere, hvordan Poul Jørgensen (maler) har formet vores måde at tænke og handle på, og hvordan det fortsætter med at påvirke vores dagligdag. Fra sin oprindelse til sin nutidige udvikling vil Poul Jørgensen (maler) fortsat være et relevant emne af interesse for alle dem, der ønsker at forstå verden omkring os bedre.
Poul Jørgensen | |
---|---|
Født | 19. oktober 1882 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 26. maj 1941 (58 år) ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Poul Jørgensen (Poul Christian Jørgensen, 19. oktober 1882 København – 26. maj 1941) var en dansk illustrator og kunstmaler, søn af Restauratør Hans Frederik Jørgensen og Pouline Bolette Nielsen.
Poul Jørgensen har malet oliemalerier og akvareller. Han arbejdede især som dyretegner. Foruden bogillustrationer har han udført en lang række plakater for Zoologisk Have i København. Fra 1903 til slutningen af 1930'erne tegnede han med en fladeorienteret naturalisme alle de sikre attraktioner og flere af de opsigtsvækkende nye dyr, således havens første flodhest i 1905, og den nye generation af giraffer, der i sommeren 1939 blev en publikumsattraktion.[1]
Poul Jørgensen tegnede også en plakat til Cirkus Bech-Olsen i 1910, da Bech-Olsen lejede babyelefanten Kasper fra Zoologisk Have til fremvisning i sin cirkusbygning på Aaboulevard i København.