I den moderne verden er Pilâtre de Rozier blevet mere og mere relevant i det moderne samfund. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på kultur, teknologisk udvikling, politik eller et hvilket som helst andet felt, er Pilâtre de Rozier blevet et emne af udbredt interesse og debat i dag. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på menneskers dagligdag har Pilâtre de Rozier været genstand for akademiske undersøgelser, kritiske analyser og endda kontroverser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Pilâtre de Rozier og analysere dens betydning og omfang i forskellige sammenhænge.
Pilâtre de Rozier | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 30. marts 1754 ![]() Metz, Frankrig ![]() |
Død | 15. juni 1785 (31 år) ![]() Wimereux, Frankrig ![]() |
Dødsårsag | Dræbt af egen opfindelse, flyulykke ![]() |
Gravsted | Wimille ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Metz ![]() |
Beskæftigelse | Fysiker, pilot, kemiker, aeronaut ![]() |
Fagområde | Kemi ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jean François Pilâtre de Rozier, fransk fysiker og luftskipper (1754-1785). Han studerede først kirurgi og lidt kemi og kom senere til Paris, hvor han – for at leve – holdt forelæsninger over Franklins elektriske forsøg, samtidig med at han studerede matematik og kemi. Senere fik han ansættelse hos kongens broder som opsynsmand ved dennes fysiske og kemiske samling. Han blev kendt som den ene af de to mennesker der for første gang (15. oktober 1783) steg op i en ballon – ved sine følgende luftrejser samt ved sin død ved nedstyrtning fra en brændende ballon.